Nyt forskningskodeks skal beskytte forskere mod pres og styrke tilliden til dansk forskning

Hverdagen i Danmark bygger i stigende grad på forskningsresultater – fra hvad vi lægger i indkøbskurven, til hvilken medicin hospitalerne bruger, og hvordan skoler håndterer uro i klasselokalet. Derfor skal vi kunne stole på, at forskning bliver til frit og uafhængigt – uden politisk eller kommercielt pres.

Det er baggrunden for, at Kodeks for integritet i forskning nu er blevet opdateret. Den største ændring er, at forskningsfrihed er blevet tilføjet som et selvstændigt, nyt afsnit, der skal værne forskere mod både indre og ydre pres.

Frygt for repressalier og hetz

En undersøgelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd viser ifølge oplægget, at der desværre findes mange eksempler på forskere, som frygter repressalier – eller at blive udsat for chikane og hetz fra kolleger, politikere eller andre – på grund af deres forskning.

Netop derfor har et udvalg arbejdet i halvandet år med at opdatere kodekset fra 2014, så det passer bedre til de udfordringer, forskningsverdenen står i i dag.

Nyt afsnit om forskningsfrihed

Opdateringen har haft fokus på blandt andet forskningsfrihed, forskningssamarbejde, internationale forhold og kunstig intelligens.

I det nye afsnit om forskningsfrihed fremhæves det, at idéer og tanker frit bør kunne undersøges, diskuteres og offentliggøres – og at institutionerne bør forebygge censur, herunder selvcensur.

Topmøde om akademisk frihed i 2026

Det opdaterede kodeks bliver også afsæt for et topmøde om akademisk frihed i begyndelsen af 2026. Her skal repræsentanter fra forskningsverdenen, faglige organisationer med flere drøfte, hvad der kan gøres for at forhindre blandt andet forskningstyveri, politisk pres eller manglende opbakning fra ledelsen til forskere, der arbejder med kontroversielle emner.

I november blev regeringen og partierne bag Aftaler om Forskning og Innovation 2026-2029 enige om, at topmødet skal afholdes i første kvartal 2026.

Minister: Danmark skal være en “sikker havn” for forskning

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund peger på, at forskningsfrihed er en styrkeposition – også internationalt:

”I et åbent og oplyst demokrati har vi brug for forskere til at kvalificere den offentlige debat, så vi kan træffe beslutninger og debattere ud fra fakta og viden frem for fake news og misinformation. Vi har brug for forskning med høj troværdighed, legitimitet, kvalitet og relevans. Desværre er det også et globalt fænomen, at forskere oplever, at deres frihed er under pres. Derfor er det en konkurrencefordel, hvis vi går forrest, og signalerer til verdens forskere, at Danmark er en sikker havn for forskningen. Det opdaterede kodeks med stort fokus på forskningsfrihed er et vigtigt redskab, og jeg har inviteret til topmøde om emnet, hvor bl.a. universiteter, forskere og faglige foreninger kan diskutere, hvad vi yderligere kan gøre for at styrke forskningsfriheden”.

Fire principper skal gennemsyre forskningen

Kodekset skal give forskningssamfundet en ramme for fælles principper og standarder. Det bygger på fire overordnede principper, som skal gennemsyre alle faser af forskning:

• ærlighed
• gennemsigtighed
• ansvarlighed
• respekt

2 mio. kr. afsat til opfølgning

Der er afsat 2,0 mio. kr. i 2026 til yderligere afdækning af konkrete temaer fra topmødet. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter drøftelse med aftalekredsen.

Opdateringen af kodekset er sket i perioden 2024-2025 af et bredt sammensat udvalg og efterfølgende sendt i en bred offentlig høring. Målet er, at kodekset skal være med til at beskytte forskere mod pres – og samtidig styrke den tillid, som hele samfundet er afhængigt af, når forskning bruges til at træffe beslutninger.