Ny forskning i Aalborg skal afklare: Er kvinder med atrieflimren i større risiko for stroke?

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år, og hvert år får mere end 20.000 danskere diagnosen. For mange handler behandlingen ikke kun om at dæmpe symptomer, men i høj grad om at forebygge stroke, som ifølge levetidsstudier rammer omkring hver femte patient med atrieflimren.

Nu skal et nyt forskningsprojekt med base i Aalborg undersøge, om kvinder med atrieflimren i praksis har en højere risiko for stroke end mænd – og om det bør påvirke, hvordan risiko vurderes og forebygges.

Retningslinjer har ændret risikovurderingen

I mange år har kvindeligt køn indgået som en risikofaktor i europæiske risikoscorer for stroke ved atrieflimren. Men i 2024 blev køn fjernet som selvstændig risikofaktor i de nyeste europæiske retningslinjer.

Det mener lektor Peter Brønnum Nielsen fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning og Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital kan være et problem.

– Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er, siger Peter Brønnum Nielsen i en pressemeddelelse udsendt af Aalborg Universitet.

Ifølge ham kan konsekvensen være, at kvinders risiko vurderes for lavt – og at de derfor risikerer at få mindre forebyggende behandling, end de reelt har behov for.

3,2 millioner kroner til projektet

Peter Brønnum Nielsen har modtaget 3,2 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at gennemføre projektet. Målet er at undersøge, om forskellen mellem mænds og kvinders risiko kan forklares genetisk – eller om den i højere grad hænger sammen med forskelle i behandling og historiske mønstre i håndteringen af hjertekarsygdomme.

Unikt datagrundlag med gener og registre

Forskergruppen får adgang til genetiske data, som bliver koblet med omfattende danske registerdata. Dermed kan forskerne kombinere oplysninger om sygdomsforløb, behandling og genetisk sekventering hos patienter med atrieflimren.

Et centralt spørgsmål er, om klassiske risikofaktorer slår forskelligt igennem hos kvinder og mænd.

– Er det sådan, at kvinder med bestemte risikofaktorer er mere udsatte end mænd med de samme risikofaktorer? Mænd har jo også forhøjet blodtryk, diabetes og andre klassiske risikofaktorer – men slår de hårdere eller anderledes igennem hos kvinder? siger Peter Brønnum Nielsen.

Kan få betydning for fremtidens behandling

Målet er at opnå en mere præcis og kausal forståelse af eventuelle kønsforskelle i risikoen for stroke. På sigt kan det ifølge forskerne bidrage til en mere individualiseret behandling – og muligvis ændringer i behandlingsvejledningerne, hvis der kan dokumenteres en systematisk højere risiko blandt kvinder.

– Hvis kvinder reelt har en dokumenteret højere risiko, så bør det naturligt afspejles i behandlingsvejledningerne. Ellers risikerer vi, at en hel patientgruppe systematisk underbehandles, siger han.