Nye bygninger bruger langt mere varme end forventet

Nyere etagebyggerier i Danmark bruger i mange tilfælde markant mere varme end beregnet – nogle steder helt op til dobbelt så meget. Det viser nye analyser fra et bredt samarbejde mellem energisektoren, forskere og byggeriets aktører.

Samtidig viser data fra fjernvarmeselskaber, at mange bygninger udnytter varmen dårligt og sender for høje returtemperaturer tilbage i systemet. Det betyder både øget energiforbrug og mindre effektiv udnyttelse af fjernvarmen.

Eksperter: Vi mangler et retvisende billede

For at finde løsninger har Digital Energy Hub og HOFOR samlet en række aktører i et innovationsforløb. Her er et ekspertpanel nu kommet med anbefalinger til, hvordan problemet kan håndteres.

En af hovedkonklusionerne er, at Danmark mangler et mere retvisende system til at måle bygningers reelle energiforbrug.

“Som forsyningsselskab kan vi se udfordringen sort på hvidt i vores måledata, men i dag mangler vi et fælles sprog for, hvad ’god performance’ egentlig er i nybyggeri. En frivillig benchmarkmodel baseret på realdata vil give en langt større transparens og gøre det lettere for både bygningsejere, rådgivere og forsyninger at arbejde i samme retning,” siger Kristian Honoré, energiplanlægger i HOFOR.

Vil supplere energimærket

Ekspertpanelet anbefaler derfor en ny, frivillig benchmarkmodel, der baserer sig på faktiske målinger frem for teoretiske beregninger.

Modellen skal fungere som supplement til det eksisterende energimærke og give et mere præcist billede af, hvordan bygninger faktisk performer i praksis.

Ifølge eksperterne er der i dag en risiko for, at energimærkerne ikke rammer rigtigt.

“Med de nuværende teoretiske energimærker (Be18/Be26), som Danmark har valgt at bibeholde, vil vi desværre i høj grad komme til at renovere gode bygninger, og samtidig vil dårlige bygninger slippe for renoveringer. EU-direktivet åbner op for brug af data- og evidensbaserede metoder, og med hyppige målerdata hos Center Danmark vil disse metoder let kunne etableres og automatiseres; til glæde for bygningsejerne, som får en retfærdig energimærkning, og for den grønne omstilling, som får mest mulig glæde af de mange milliarder, der jf. EU-direktivet skal investeres i renovering,” siger Henrik Madsen, professor ved DTU.

Behov for bedre data

Et centralt punkt i anbefalingerne er behovet for bedre adgang til data. Ekspertpanelet peger på, at datainfrastrukturen skal styrkes, så oplysninger fra fjernvarme, målere og bygningers tekniske installationer kan bruges mere aktivt.

Det indebærer blandt andet bedre integration af målere og udvidelser i BBR-registeret, så driftsforhold og installationer fremgår mere detaljeret.

Pilotprojekt med 100 bygninger

Som næste skridt foreslår eksperterne et større pilotprogram, hvor den nye model afprøves i praksis.

Her skal over 100 etagebyggerier opført efter 2015 indgå, så man kan teste metoden og dokumentere effekten på tværs af forskellige byer og bygningstyper.

Samtidig er flere fjernvarmeselskaber klar til at bidrage med data fra 20 til 50 bygninger hver, hvis kunderne giver tilladelse.

Kan få stor betydning for fremtiden

Ifølge Center Denmark er der bred opbakning i branchen til at arbejde videre med de nye anbefalinger.

“Det er første gang, vi har haft så mange aktører samlet om at analysere performance gap i nybyggeri ud fra faktiske driftsdata. Det betyder, at vi nu har så stærkt et grundlag for de næste skridt, at de foreslåede initiativer kan komme til at sætte rammerne for, hvordan Danmark fremover kan benchmarke energiydelsen i bygninger på et datadrevet og transparent grundlag,” siger Michael Sørensen, Head of Innovation i Center Denmark.

Hvis anbefalingerne bliver fulgt, kan det få stor betydning for både boligejere, energiselskaber og den grønne omstilling – og ikke mindst for, hvordan Danmark fremover måler og forbedrer energiforbruget i bygninger.