Nyuddannede kvinder starter med lavere løn end mænd

Nyuddannede kvinder inden for teknologi, it og naturvidenskab begynder arbejdslivet med et lønefterslæb.

Det viser nye tal fra Ingeniørforeningen, IDA, som har set på startlønnen for nyuddannede ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater i den private sektor. Her ligger kvindernes løn i gennemsnit knap 1.200 kroner lavere om måneden end mændenes. Opgørelsen bygger på svar fra 653 nyuddannede.

Løngab viser sig fra første job

Hos IDA vækker tallene bekymring, fordi forskellen viser sig allerede ved indgangen til arbejdsmarkedet.

– “Det er desværre det samme billede, vi ser gentage sig år efter år. Nyuddannede kvinder tager hul på arbejdslivet med et lønefterslæb. Det har konsekvenser for deres livsindkomst og den pensionsformue, de en dag skal leve af. Samtidig ved vi, at jo større løngabet er fra begyndelsen af din karriere, des mere vanskeligt bliver det at udligne forskellen med tiden. Helt principielt skal det ikke være dit køn, der er afgørende for din startløn,” siger Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA.

Ifølge IDA er der ikke kun tale om en forskel blandt nyuddannede. Foreningen peger også på, at den generelle lønstatistik år efter år viser en lønforskel på omkring 4 procent i mændenes favør, som ifølge IDA ikke kan forklares med forhold som branche, anciennitet, ledelsesansvar eller uddannelsesbaggrund.

Opfordrer kvinder til at forberede lønforhandling

IDA peger på, at udviklingen ser ud til at have bidt sig fast.

Foreningen fremhæver blandt andet, at kvinder ofte får mindre ud af lønforhandlinger, og at næsten færdiguddannede kvinders forventninger til startløn generelt er lavere end mændenes. Derfor opfordrer IDA især nyuddannede kvinder til at bruge lønstatistik, lønberegner og vejledende minimalløn, så de står stærkere i den første lønsamtale.

– “Udviklingen er gået i stå. Vi ved, at kvinder har tendens til at få mindre ud af lønforhandlingerne end mænd, og når vi spørger de næsten færdiguddannede studerende, viser det sig, at kvinderne generelt har lavere forventninger til deres startløn. Derfor vil jeg også kraftigt opfordre alle medlemmer – og især de nyuddannede kvinder – til at bruge alle tilgængelige lønværktøjer, så man er så godt forberedt til lønsamtalen som overhovedet muligt,” siger Malene Matthison-Hansen.

Mere åbenhed om løn kan presse forskellen ned

Et andet vigtigt redskab er ifølge IDA større åbenhed om løn.

Malene Matthison-Hansen peger på, at mere gennemsigtighed kan gøre det sværere at opretholde uforklarede lønforskelle, fordi arbejdsgiverne i højere grad bliver tvunget til at forholde sig til, hvorfor nyuddannede mænd oftere tilbydes en højere løn. Hun fremhæver også det kommende EU-direktiv om løngennemsigtighed, selv om ikrafttrædelsen er udskudt til nytår.

– “Hvis vi var bedre til at tale åbent om løn, og flere virksomheder også indførte åbenhed om løn, så ville det være hjælpsomt. Ikrafttrædelsen af det EU-direktiv om løngennemsigtighed, som pålægger arbejdsgiverne at være langt mere transparente om lønniveauet overfor jobansøgere, er godt nok blevet udskudt til nytår, men der er intet, der forhindrer arbejdsgiverne i at gå i gang allerede nu. Åbenhed om løn er efter min mening et af de bedste midler til at komme uligeløn til livs,” siger Malene Matthison-Hansen.

Et efterslæb med betydning langt frem

Budskabet fra IDA er klart: Forskellen i startløn er ikke bare et tal på den første lønseddel.

Når løngabet opstår tidligt, kan det følge med gennem karrieren og få betydning for både samlet livsindkomst og pension. Dermed bliver spørgsmålet om startløn også et spørgsmål om ligeløn på længere sigt.