Aalborg

Kunstig intelligens holder øje med dyrene i Aalborg Zoo

Når en dværgflodhest opfører sig anderledes end normalt, er det ikke altid let at opdage i tide. Aalborg Zoo og Aalborg Universitet undersøger nu, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe dyrepasserne med at holde øje med dyrenes sundhed og velfærd døgnet rundt.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 8. maj 2026

Samarbejdet mellem Aalborg Zoo og forskere på Aalborg Universitet tog for alvor form, da dværgflodhesteparret i 2023 fik en unge. Hunnen blev aggressiv over for hannen efter fødslen, og for at sikre hans velfærd under den nødvendige adskillelse, havde dyrepasserne brug for at forstå, hvordan han brugte sin tid.

Studerende programmerede en kunstig intelligens til at analysere hans aktivitetsniveau via videoovervågning og sammenligne resultaterne med manuelle observationer. Konklusionen var klar: han lå stille i vandet en uforholdsmæssig stor del af tiden og havde brug for mere bevægelse. Løsningen blev duftberigelse i form af lavendel-, pebermynte- og citrongræsolier smurt på klipperne i hans anlæg. Det gjorde ham nysgerrig, øgede hans aktivitetsniveau og mindskede stressrelaterede symptomer.

– Kunstig intelligens vil på sigt kunne bidrage til en konstant overvågning af vores dyr og være et effektivt redskab til at opfange unormal adfærd, som kan være tegn på sygdom, nedsat velfærd, drægtighed eller andre situationer, hvor vi skal undersøge dyret og hjælpe det. Jo mere viden vi kan få om dyrenes adfærd og bevægelser, jo bedre kan vi forstå og hjælpe dem, siger Thea Loumand Faddersbøll, zoolog i Aalborg Zoo.

Fra zoologisk have til mark og natur

Potentialet rækker langt ud over zooens hegn. Forskere fra Aalborg Universitet eksperimenterer med droneovervågning af fritgående kvæg i landbruget, hvor en drone automatisk letter, overvåger området så længe batteriet holder og derefter returnerer til sin ladestation – ikke ulig en robotplæneklipper. En kunstig intelligens analyserer efterfølgende data om bevægelsesmønstre og dyrenes fysiske tilstand, og hvis noget er unormalt, får landmanden direkte besked.

Metoden kan ifølge forskerne også anvendes på vilde hesteflokke og andre græssende dyr i naturnationalparker.

– I sidste ende handler det om dyrevelfærd, og kunstig intelligens er et redskab, som vi kommer til at bruge meget fra nu af, simpelthen fordi det er effektivt og billigt. Det kan levere kvantitative data i et omfang, som ikke har været muligt før. Kunstig intelligens kommer ikke til at erstatte det kvalificerede personale, men er et redskab, der forbedrer dyrevelfærden i stalde, marker og naturen, siger Cino Pertoldi, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.