Tang kan blive ny fødevare mellem havvindmøller

Når der tales om havvindmøller, handler det som regel om produktion af grøn strøm. Men i fremtiden kan havområderne mellem møllerne også få en anden funktion: produktion af fødevarer.

Forskere og virksomheder har gennem de seneste 15 år arbejdet med at udvikle metoder til at dyrke sukkertang i danske farvande. Ifølge Aarhus Universitet viser forsøgene, at tangen kan dyrkes i stor skala, trives under danske forhold og samtidig optager næringsstoffer fra havet under væksten.

Samme havområde kan bruges til flere formål

Forskerne peger nu på, at de store havvindmølleparker kan blive næste skridt i udviklingen. Ideen er at udnytte de havområder, der allerede er udlagt til vedvarende energi, til også at dyrke tang.

Konceptet kaldes multi-use og handler om, at flere aktiviteter deler plads og ressourcer på havet. Det kan blandt andet betyde, at man kan bruge samme servicefartøjer og dele dele af infrastrukturen.

”Vi tager ikke nye områder i brug. Vi bruger områder, som allerede er udlagt til noget andet. Samtidig kan vi dele infrastruktur, servicefartøjer og en række driftsopgaver,” siger Annette Bruhn, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Tang vokser uden landbrugsjord

Interessen for tang skyldes blandt andet, at den ikke kræver landbrugsjord, kunstgødning eller kunstvanding. Den vokser ved hjælp af sollys og de næringsstoffer, der allerede findes i havet. Når tangen høstes, kan biomassen bruges til fødevarer, ingredienser, foder eller biomaterialer som plast, tekstil og isolering.

Forsøg har samtidig dokumenteret, at dyrkning af sukkertang kan fjerne kvælstof og fosfor fra havmiljøet. Forskerne understreger dog, at tangdyrkning ikke kan erstatte behovet for at reducere udledninger ved kilden.

Markedet skal følge med

Teknologien er ifølge forskerne klar til at blive skaleret op, men næste udfordring bliver at få tangen fra havet og videre ud til forbrugerne.

”Vi har teknologien klar. Vi er klar til at dyrke i stor skala. Det, vi mangler nu, er medspillere, som kan aftage og anvende de produkter, vi kan producere,” siger Annette Bruhn.

Hun peger på, at fødevareproducenter, dagligvarebutikker, måltidskassefirmaer, kantiner og skolekøkkener kan få en vigtig rolle, hvis tang skal blive en mere naturlig del af danskernes madvaner.

Ifølge Aarhus Universitet er diskussionen derfor rykket fra, om tang kan dyrkes i havvindmølleparker, til hvordan produktionen kan blive en del af fremtidens fødevaresystem.