15 år efter rekordskybrud: Danmark planlægger nu efter mere ekstrem regn

Den 2. juli er det 15 år siden, et historisk skybrud ramte København og satte store dele af byen under vand. Oversvømmede veje, fyldte kældre og pres på den kritiske infrastruktur gjorde hændelsen til et vendepunkt for arbejdet med klimatilpasning i Danmark.

Skybruddet kostede ifølge oplysningerne omkring 6,2 milliarder kroner i forsikringsudbetalinger fordelt på cirka 90.000 skader og viste, hvor store konsekvenser ekstrem regn kan få for både borgere, bygninger og samfundets infrastruktur.

Klimaatlas giver fælles grundlag

Siden 2011 har kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder arbejdet mere systematisk med at forberede sig på kraftig regn.

Et centralt redskab er DMI’s Klimaatlas, som viser forventede klimaændringer på kommuneniveau. Her kan kommuner blandt andet se, hvordan ekstrem nedbør og skybrud forventes at udvikle sig lokalt og bruge oplysningerne i planlægning og klimatilpasning.

»Skybruddet i 2011 viste, hvor sårbar en moderne by kan være, når meget vand falder på kort tid. Klimaatlas kan ikke fortælle, hvor det næste skybrud rammer. Men det giver et fælles fagligt grundlag for at planlægge efter et vådere klima,« siger Mark Payne, der driver Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI.

DMI forventer flere skybrud

Ifølge DMI’s klimaforskere vil Danmark opleve flere skybrud i takt med den globale opvarmning.

Frem mod slutningen af århundredet ventes antallet af skybrudsdøgn at stige med 40 procent i et mellemhøjt udledningsscenarie. Samtidig forventes de kraftigste nedbørshændelser at give større regnmængder end i dag.

Forskning fra Københavns Universitet og DMI peger desuden på, at menneskeskabt opvarmning fordoblede risikoen for skybruddet i København i 2011.

»Klimaforandringerne er ikke noget, der kommer en gang i fremtiden. Allerede i 2011 kunne vi se, at klimaforandringerne alt andet lige havde øget sandsynligheden for de voldsomme regnmængder skybruddet gav over København. Kraftige nedbørshændelser sker og er sket historisk i Danmark, men det er en type vejrhændelser, vi skal forstå bedre og forberede os på, fordi risikoen vokser i et varmere klima,« siger Rasmus Anker Pedersen, afdelingschef for DMI’s Vejrforskning.

Klimasikring kan betale sig

Nye nationale beregninger fra DTU viser, at yderligere klimatilpasning kan mindske store økonomiske tab.

Ifølge rapporten kan oversvømmelser fra skybrud og stormfloder medføre skader for omkring 406 milliarder kroner over de næste 100 år, hvis der ikke gennemføres yderligere klimatilpasning. Heraf udgør skybrud omkring 157 milliarder kroner.

Samtidig viser beregningerne, at investeringer i klimasikring i mange tilfælde kan være mindre end de skader, de forebygger.

Erfaring skal omsættes til handling

Forskning fra DMI peger også på, at erfaringer fra tidligere oversvømmelser kan begrænse skaderne ved kommende hændelser. Det sker blandt andet ved, at borgere beskytter værdier i kældre, kommuner tilpasser planlægningen, forsyningsselskaber bygger om, og beredskaber bliver bedre forberedt.

»Erfaring virker først, når den bliver omsat til handling. Den vigtigste læring fra 2011 er ikke, at vi kan undgå alle skader. Den er, at vi kan blive bedre forberedt,« siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra NCKF.