Kun få unge vælger videregående uddannelser uden for de største byer

Kun hver femte ansøger har i år søgt ind på en videregående uddannelse uden for Danmarks fire største byer. Det viser nye tal, som får Landdistrikternes Fællesråd til at efterlyse en markant stærkere indsats for at sikre uddannelsesmuligheder i hele landet.

I alt har 17.681 søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er 880 færre end i 2025. Til sammenligning har 66.362 søgt mod de fire største byer.

Bekymring for udviklingen

Tallene vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

»Der skal kraftigere midler i brug, hvis vi vil have flere unge til at vælge uddannelser uden for de fire største byer, hvilket er vigtigt for udvikling i hele landet. Det er ikke nok at placere flere uddannelser decentralt, hvis de unge ikke kan se fordelene ved at uddanne sig i fx Thy eller Sønderborg. Der skal flyttes uddannelser fra de største byer til resten af landet, og det skal gøres mere attraktivt at tage en uddannelse uden for de største byer,« siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Organisationen har tidligere foreslået en differentieret SU for studerende, der vælger uddannelser uden for de fire største byer.

Samtidig peger Landdistrikternes Fællesråd på, at flere praktikpladser, studierelevante job og lokal jobgaranti efter endt uddannelse kan gøre de decentrale uddannelser mere attraktive.

Ønsker stærkere studiemiljøer

Ifølge Steffen Damsgaard er det vigtigt at udvikle stærke faglige miljøer i samarbejde med lokale virksomheder.

»Vi kan aldrig gøre Skive til Aarhus, og det skal vi heller ikke forsøge, men der ligger et enormt potentiale i at lave nogle stærke faglige miljøer sammen med de mange spændende virksomheder og erhvervslivet lokalt, som kan være tillokkende for mange unge, ligesom etablering af uddannelseskollegier og attraktive studiemiljøer er en nødvendig løsning. Dét er tiltag, der bør få mere politisk opmærksomhed,« siger han.

Advarer mod lukning af uddannelser

Formanden anerkender, at der allerede er gennemført politiske initiativer med nye decentrale uddannelser, udflyttede studiepladser og flere muligheder for sommer- og vinterstart. Han mener dog ikke, at indsatsen er tilstrækkelig.

»Jeg vil gerne rose den politiske indsats, der har bidraget til, at der trods alt er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart, men omfanget er slet ikke tilstrækkeligt, og det kan tydeligvis ikke stå alene.«

Han advarer samtidig om, at udviklingen kan få alvorlige konsekvenser.

»Skal vi undgå, at de mindste uddannelsessteder må lukke, hvilket vil medføre endnu færre uddannelsesmuligheder uden for de største byer, så skal vi vende udviklingen. Det vil kræve langt flere ressourcer, og det bør indgå som et vigtigt element i regeringens kommende helhedsplan for et land i bedre balance,« understreger Steffen Damsgaard.

Uddannelser har betydning for hele landet

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er videregående uddannelser afgørende for både virksomhedernes udvikling og bosætningen uden for de største byer.

»Uddannelser og uddannelsesmiljøer har i stadig stigende grad betydning for, hvor virksomheder vil placere sig og udvikle sig, og det har samtidig stor betydning for bosætning, ikke mindst i vores yderkommuner, hvor der i forvejen er færrest videregående uddannelsesmuligheder.«

Han peger desuden på, at kommunernes indsats for at få unge til at vende tilbage efter endt uddannelse endnu ikke har haft den ønskede effekt.

»Trods store indsatser fra kommunerne for at trække unge tilbage fra de største byer efter endt uddannelse, så er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Derfor er videregående uddannelser i hele landet afgørende for samfundsudviklingen. Det gælder også for de sundhedsrettede velfærdsuddannelser, så vi sikrer, at der også er nok medarbejdere, dér hvor sundhedsudfordringerne er størst,« slutter Steffen Damsgaard.