Over 43.000 unge står uden job og uddannelse: Politisk delmål for 2025 blev ikke nået

Der var i september 2025 i alt 43.400 unge mellem 15 og 24 år, som hverken var i job eller i gang med en uddannelse og samtidig kun havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Tallet betyder, at politikerne ikke nåede deres eget delmål for 2025. Målsætningen lød på, at højst 38.500 unge måtte stå uden job og uddannelse. Dermed blev målet overskredet med næsten 5.000 personer.

Langt fra den politiske målsætning

I 2017 indgik den daværende VLAK-regering sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om at halvere andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked fra niveauet i 2016 frem mod 2030.

Som et delmål skulle andelen være reduceret med 20 procent i 2025. Ifølge AE blev det mål ikke engang halvvejs indfriet.

»Over 43.000 unge er hverken i job eller uddannelse. Det er langt fra den politiske målsætning om at reducere andelen med 20 procent i forhold til niveauet i 2016,« siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Flere af de yngste står uden job og uddannelse

Analysen peger på, at udviklingen især rammer de yngste.

Blandt de 17- og 18-årige er en større andel i dag uden job og uddannelse end i 2016, hvor den politiske målsætning blev fastlagt. Til gengæld er andelen faldet blandt de 19-24-årige.

Ifølge Troels Lund Jensen hænger udviklingen blandt andet sammen med, at en del unge forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige forudsætninger.

»Der er mange unge, der forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik,« siger han.

Efterlyser flere politiske initiativer

Troels Lund Jensen peger på, at den planlagte investering i folkeskolen er et skridt i den rigtige retning, men vurderer samtidig, at der er behov for yderligere tiltag.

»Det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering. Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever,« siger han.

Han mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt for at nå målet i 2030.

»Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse. Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge,« siger Troels Lund Jensen.

6,4 procent af de unge står uden job og uddannelse

Ifølge analysen svarede de 43.400 unge i 2025 til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er et fald på 0,6 procentpoint siden 2016.

Det politiske delmål for 2025 svarede til, at højst 5,6 procent af aldersgruppen måtte stå uden job og uddannelse. For at nå den politiske målsætning i 2030 skal andelen ned på højst 3,5 procent.