Alarm 112
68-årig mand for retten: Sigtet for brutalt overfald med gaffel
Manden fra Thisted skal onsdag stå til regnskab i Retten i Aalborg for et voldsomt overfald i Svenstrup samt for at have fremsat dødstrusler mod en person i offentlig tjeneste
Onsdag skal en 68-årig mand fra Thisted for Retten i Aalborg. Her er han sigtet for et brutalt overfald i sommeren 2025, hvor han på en adresse i Svenstrup ifølge anklageskriftet gik amok med en gaffel eller lignende skarp genstand på et offer, der fik både brud på sine ribben og flere stik- og snitsår.
Sigtet for trusler ugen forinden
Overfaldet er dog langt fra det eneste forhold, manden skal stå til regnskab for foran en dommer. Han er også sigtet for, blot en uge før det voldsomme overfald i Svenstrup, at have truet en person i offentlig tjeneste med tæsk, mens han sagde: “Hvis jeg ser dig igen, er du færdig,” og samtidig kørte en finger over sin hals.
Dagen efter skulle en lignende situation ifølge anklageskriftet have udspillet sig. Alle de sigtede forhold fandt sted på en adresse i Svenstrup.
Læs også:
Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf
Det er uvist, hvordan den sigtede forholder sig til anklagerne, men anklagemyndigheden går efter fængselsstraf i sagen.
Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift. Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på, og besluttet at rejse tiltale i retten.
Læs også: