Gymnasiet hitter blandt unge med lave karakterer: Udviklingen vækker bekymring

Flere unge med relativt lave karakterer fra grundskolen vælger en gymnasial uddannelse end tidligere. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I dag begynder seks ud af ti unge fra den nederste halvdel af karakterfordelingen på en gymnasial uddannelse. I 2002 var det fire ud af ti.

Ifølge analysen er det især denne gruppe, der har drevet den øgede tilgang til gymnasierne gennem de seneste årtier.

»Gymnasiet vælges generelt på automatpilot, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. Det gælder i stigende grad også for de unge, der kommer ud af grundskolen med relativt lave karakterer,« siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Færre fortsætter på en videregående uddannelse

Analysen peger samtidig på, at unge med lave karakterer oftere falder fra gymnasiet eller ikke efterfølgende begynder på en videregående uddannelse.

Blandt unge, der starter på en gymnasial uddannelse med karakterer i den laveste fjerdedel fra grundskolen, er det 51 procent, der både gennemfører gymnasiet og begynder på en videregående uddannelse.

»Hver anden elev, der starter i gymnasiet med lave karakterer, opfylder ikke gymnasiets formål,« siger Rasmus Lindø Kaslund.

»Det er langt fra den sikre vej videre for de unge, der har haft det svært fagligt i grundskolen. Så ender de med at skulle kæmpe sig igennem gymnasiet, hvor de måske får nogle knæk på den faglige selvtillid og trivsel,« siger Rasmus Lindø Kaslund.

Han peger også på konsekvenserne for de unge, der ikke ender med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

»Det er et problem, når så mange unge ikke får en uddannelse, der er erhvervskompetencegivende. De risikerer et arbejdsliv med lav jobsikkerhed,« siger Rasmus Lindø Kaslund.

Markant forskel på piger og drenge

I alt vælger 69 procent af de unge i dag en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I 1985 var andelen under 46 procent.

Samtidig er andelen, der begynder på en erhvervsuddannelse, faldet fra mere end 44 procent til 21 procent.

Der er desuden stor forskel mellem kønnene blandt eleverne med de laveste karakterer. Ifølge analysen vælger 85 procent af pigerne med karakterer i den laveste fjerdedel gymnasiet. Det samme gælder 33 procent af drengene.

Blandt unge fra den laveste fjerdedel, som i stedet begynder på en erhvervsuddannelse, gennemfører 58 procent.

Ny epx skal være mere praktisk

Fra 2030 er der lagt op til en ny gymnasial uddannelse, epx, som bliver erhvervs- og professionsrettet. Ifølge pressemeddelelsen får uddannelsen lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium og bliver mere praktisk orienteret.

»Den nye epx har potentiale til at få godt fat i de unge, som ikke passer helt ind i de nuværende gymnasieuddannelser, men som gerne vil tage en ungdomsuddannelse med sociale fællesskaber, der ligner det traditionelle gymnasium. Samtidig bliver mulighederne for videre uddannelse meget bred,« siger Rasmus Lindø Kaslund.