560.000 danskere ramt: Denne følelse kan holde dig væk fra tandlægen

559.833 danskere var registreret med parodontitis i 2025, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det svarer til 116 personer pr. 1.000 borgere.

Samtidig peger et dansk studie fra 2025 på en anden udfordring for mundsundheden: tandskam. Skam over tændernes tilstand kan få nogle til at undgå tandpleje og behandling.

Hos Tandliv oplever klinikejer og tandlæge Zohair Azzouzi, at nogle patienter er så flove over deres tænder eller over, hvor længe der er gået siden sidste tandlægebesøg, at de frygter at blive dømt.

»Vi møder patienter, som næsten undskylder for deres tænder, før de overhovedet åbner munden. De kan være flove over tændernes tilstand eller over, at der er gået mange år siden deres sidste tandlægebesøg. Nogle forventer nærmest, at vi vil skælde dem ud. Men vores opgave er ikke at dømme dem. Det er at hjælpe dem,« siger Zohair Azzouzi.

Studie undersøger tandskam

Et dansk studie, der blev publiceret i det internationale forskningstidsskrift Social Science & Medicine i 2025, undersøger tandskam blandt ældre mennesker i den danske ældrepleje.

Forskerne beskriver tandskam som skam forbundet med tænder og mundsundhed. Den kan blandt andet være knyttet til manglende, knækkede eller misfarvede tænder, dårlig ånde eller problemer med at spise og udtrykke sig.

Studiet bygger på dybdeinterviews med ældre, interviews med pårørende, fokusgruppeinterviews med fagpersoner samt observationer på fem plejeenheder i to danske kommuner.

Tandskammen viste sig blandt andet ved, at nogle skjulte tænderne med hånden, undgik kameraer eller forsøgte ikke at åbne munden for meget, når de talte. En interviewperson fortalte, at han holdt op med at smile, da hans tænder blev dårlige, og at det begrænsede hans sociale liv i seks-syv år.

Kan føre til en ond cirkel

Ifølge studiet tilpassede nogle af de undersøgte ældre sig deres tandproblemer eller undgik tandpleje og behandling. Dermed kan der opstå en ond cirkel, hvor skammen gør det sværere at søge hjælp.

Det mønster genkender Zohair Azzouzi.

»Jo længere man har gået med problemer med tænderne, desto større kan barrieren for at komme tilbage blive. Man ved måske godt, at man burde bestille en tid, men samtidig bliver man mere og mere nervøs for at vise tænderne frem. Det kan blive en ond cirkel, som vi skal hjælpe patienten med at bryde,« siger han.

Tandskam adskiller sig fra klassisk tandlægeskræk. Tandlægeskræk handler typisk om frygt for selve besøget og behandlingen, mens tandskam handler om følelsen af at blive vurderet på sine tænder og sin mundsundhed.

Begge dele kan dog føre til, at tandlægebesøget bliver udskudt.

559.833 registreret med parodontitis

Parodontitis er en betændelsestilstand i det væv, der holder tænderne fast. Hvis sygdommen ikke bliver opdaget og behandlet, kan den med tiden føre til tab af knogle omkring tænderne og i sidste ende løse tænder og tandtab.

Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser ikke, hvor mange tilfælde der hænger sammen med tandskam eller tandlægeskræk.

For Zohair Azzouzi understreger tallene dog betydningen af, at barrierer for tandlægebesøg bliver taget alvorligt.

»Uanset om det er frygt for behandlingen eller skam over tændernes tilstand, er problemet, hvis det får en patient til at blive væk. Jo tidligere vi får mulighed for at se et problem, desto bedre mulighed har vi som regel for at gøre noget ved det,« siger han.

»Det vigtigste er, at man kommer«

Hos Tandliv handler det ifølge Zohair Azzouzi blandt andet om, hvordan patienterne bliver mødt, når de bestiller en tid.

Patienter, der ikke har været hos tandlægen i flere år, kan have en forestilling om, at de vil blive kritiseret for deres tænders tilstand.

»Du behøver ikke få styr på dine tænder, før du kommer til tandlægen. Det er netop derfor, vi er her. Hvis der er gået fem eller ti år siden sidste besøg, kan vi ikke ændre på de år, der er gået. Vi kan kun hjælpe med, hvad der skal ske herfra. Det vigtigste er, at man kommer,« siger Zohair Azzouzi.

Fakta: Tandskam

Et dansk studie publiceret i Social Science & Medicine i 2025 introducerer og undersøger begrebet »tooth shame« – tandskam – i dansk ældrepleje.

Forskerne beskriver tandskam som skamoplevelser relateret til tænder og mundsundhed. I studiet kom det blandt andet til udtryk gennem skjulte smil, social tilbagetrækning og undgåelse af tandpleje og behandling.

Studiet konkluderer, at tandskam både kan være en konsekvens af problemer med mundsundheden og påvirke adfærd, der igen kan have betydning for mundsundheden.