Unge danskere overrasker: De betaler mest for nyheder

Unge danskere har overhalet de ældre generationer, når det gælder viljen til at betale for nyheder.

I 2026 betaler 26 procent af de 18-24-årige for et nyhedsmedie. Det er den højeste andel blandt samtlige aldersgrupper, viser rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2026 fra Roskilde Universitet.

Samlet set betaler 20 procent af danskerne for nyheder. Det niveau er stabilt, men fordelingen mellem aldersgrupperne har ændret sig.

De unge har overhalet de ældre

Traditionelt har de ældre aldersgrupper haft den største betalingsvillighed. Men gennem de seneste år er de yngre kommet stadig stærkere med.

Efter de 18-24-årige følger de 55-64-årige, hvor 23 procent betaler for et nyhedsmedie. Blandt personer på 65 år og derover er andelen 21 procent.

De 18-24-åriges betaling sker typisk gennem et abonnement på enten en specialiseret nyhedstjeneste eller et traditionelt nyhedsmedie.

”Årets danske rapport viser et skifte i betalingsvilligheden mellem generationerne. Hvor det historisk var de ældre målgrupper, der betalte for et nyhedsabonnement, peger årets tal på, at betalingsvilligheden nu er størst hos den yngste målgruppe. Det er en udvikling, vi har kunnet spore gennem de senere år, hvor betalingsvilligheden hos den målgruppe er vokset støt,” siger professor Kim Schrøder, der leder den årlige danske analyse af Danskernes brug af nyhedsmedier.

Analysen gennemføres sammen med professor Mark Blach-Ørsten og studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

Hver anden ser værdi i public service

Rapporten har også undersøgt danskernes syn på public service-nyhedsmedier.

Her svarer 51 procent, at public service er til nytte for samfundet som helhed. 31 procent mener, at medierne hverken har en positiv eller negativ betydning, mens 11 procent vurderer, at de har en negativ indvirkning. Seks procent svarer ”Ved ikke”.

”De danskere, der mener, at public service-medierne har en positiv effekt på resten af samfundet, peger på, at disse medier leverer troværdige nyheder, der støtter demokrati og informeret medborgerskab. De danskere, der har et negativt syn på public service-medierne, peger på, at medierne er influeret af politiske interesser og alt for fokuseret på specifikke emner og målgrupper,” siger professor Mark Blach-Ørsten.

Flere bekymrer sig om fake news

Samtidig er bekymringen for misinformation på internettet vokset.

I 2025 svarede 43 procent af danskerne, at de var bekymrede for fake news. I 2026 er andelen steget til 49 procent.

Tilliden til sociale medier er samtidig lav. Kun 12 procent svarer, at de har tillid til sociale medier, selv om danskere i alle aldersgrupper ofte bruger platformene til at finde nyheder.

”Den stigende bekymring for fake news kan ikke kun ses i Danmark, men også i alle de andre lande, som vi sammenligner med i rapporten, inklusiv de andre nordiske lande. Bekymringen er således vidt udbredt og skyldes sandsynligvis flere ting. For det første en øget bevidsthed i mange lande om netop misinformation og fake news. For det andet viser forskningen, at fake news ofte vokser i forbindelse med internationale konflikter, og da vi ser flere og flere af disse i øjeblikket, virker det næsten selvfølgeligt, at bekymringen over fake news også vil vokse,” siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

Undersøgelse blandt 2.055 danskere

Danskernes brug af nyhedsmedier 2026 bygger på data fra Reuters Digital News Report og en undersøgelse blandt 2.055 danskere gennemført af YouGov.

Analysen er blevet gennemført hvert år i Danmark siden 2013. Rapporten er udarbejdet med støtte fra et konsortium bestående af DR, TV 2 og Kulturministeriet samt yderligere støtte fra Dagspressens Fond.