Kræver en halv milliard til demensområdet: Hjælpen skal komme tidligere

Ældre Sagen kræver et markant politisk løft af demensområdet og opfordrer regeringen og Folketingets partier til at afsætte en halv milliard kroner i de kommende politiske forhandlinger.

Organisationen mener, at Danmark ikke er godt nok rustet til et stigende antal mennesker med demens. Blandt ønskerne er mere sammenhængende hjælp, tidligere udredning, bedre støtte til pårørende og en stærkere indsats for forebyggelse.

– Demens er en af de helt store udfordringer for vores velfærdssamfund, men politisk har området været underprioriteret alt for længe. Vi ved, at flere vil få demens i de kommende år. Alligevel er systemet stadig indrettet, som om sygdommen kommer bag på os. Det er ikke godt nok, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.

Familier skal have lettere adgang til hjælp

Ifølge Ældre Sagen oplever mange familier, at de selv skal finde vej mellem blandt andet læge, hukommelsesklinik, kommune og hjemmepleje.

Under halvdelen af de af organisationens medlemmer, der har demens tæt inde på livet, ved, hvor de kan søge hjælp og støtte.

– Det er urimeligt, at en ægtefælle, som allerede står midt i den sorg og bekymring det er, at få konstateret en dødelig sygdom, samtidig skal fungere som uofficiel koordinator mellem læger, kommune og forskellige tilbud. Når demens rammer, skal hjælpen komme til familien, familien skal ikke bruge kræfterne på at lede efter hjælpen, siger Bjarne Hastrup.

Vil sikre udredning inden for 90 dage

Et af de konkrete forslag er en kronikerpakke for mennesker med demens.

Den skal sikre et sammenhængende forløb fra den første mistanke om sygdommen og gennem hele sygdomsforløbet.

Pakken skal blandt andet give ret til færdigudredning inden for 90 dage, tidlig kontakt til en demenskoordinator, systematisk opfølgning samt bedre støtte og aflastning til pårørende.

– Demens er en alvorlig kronisk sygdom. Det er på tide, at vi behandler den som sådan. Man skal ikke falde mellem to stole, fordi ansvaret skifter mellem forskellige dele af systemet, siger Bjarne Hastrup.

Mere fokus på forebyggelse og forskning

Ældre Sagen efterlyser samtidig en langsigtet national plan for forebyggelse af demens. Organisationen henviser til international forskning, som peger på, at en betydelig del af demenstilfældene potentielt kan forebygges eller udskydes ved at sætte ind over for kendte risikofaktorer gennem livet.

– Hvis vi kan udskyde demens for bare en del af dem, der ellers ville blive ramt, kan vi give mange mennesker flere gode år med deres familie, deres selvstændighed og det liv, de kender. Samtidig kan vi mindske presset på et sundhedsvæsen, der allerede er hårdt belastet. Det potentiale har vi ikke råd til at ignorere, siger Bjarne Hastrup.

Organisationen ønsker desuden flere investeringer i demensforskning gennem stærke forskningsmiljøer og langsigtede forskningsprogrammer.

Hjælpen skal være den samme på tværs af landet

Et andet krav er et løft af den demensfaglige indsats i hele landet.

Ældre Sagen ønsker blandt andet nationale krav til demenskoordinatorfunktionen, så kvaliteten ikke afhænger af, hvilken kommune man bor i. Samtidig ønsker organisationen mere fokus på demens på social- og sundhedsuddannelserne samt et generelt kompetenceløft på plejehjem og i hjemmeplejen.

– Det må ikke være dit postnummer, der afgør, hvor god hjælp du får, når du lever med demens. Uanset om du bor i Hillerød eller Høng, skal du og din familie kunne regne med høj faglighed og ordentlig støtte, siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen peger på den kommende demenshandleplan som en mulighed for at skabe en mere sammenhængende indsats og opfordrer regeringen og Folketingets partier til at gøre området til en politisk topprioritet.