Eleverne har talt: Det her er vigtigere end både kortere skoledage og gratis mad

Hvad ville eleverne selv ændre, hvis de fik større indflydelse på deres skolehverdag?

Det giver den nye rapport HØRT 2026 et indblik i. Rapporten er udgivet af Center for Elevrådgivning, som er en del af Danske Skoleelever, og bygger på udsagn og svar indsamlet blandt grundskoleelever fra januar til juni 2026.

Et af de tydeligste resultater er ønsket om større medbestemmelse. Da 132 elevråd skulle rangere fem forskellige udsagn, placerede to tredjedele medbestemmelse på undervisningen som enten det vigtigste eller næstvigtigste.

Kortere skoledage kommer lige efter

På andenpladsen blandt de fem udsagn ligger ønsket om kortere skoledage, mens gratis skolemad indtager tredjepladsen. Herefter følger nej tak til mobilforbud og bedre seksualundervisning.

Ønsket om kortere skoledage dukker også op, når eleverne frit får mulighed for at fortælle, hvad de vil ændre. Blandt elever fra 107 skoler var skoledagens længde det største enkelttema.

Det handler ikke nødvendigvis kun om færre timer. Nogle ønsker at møde senere, mens andre gerne vil have tidligere fri. Men rapporten konstaterer, at de fleste ønsker mere generelt går på en kortere skoledag.

Skolemaden fylder også

Mad og mulighederne for at spise i løbet af skoledagen er et andet gennemgående tema. Gratis skolemad placerer sig som det tredje vigtigste af de fem udsagn, kun få procentpoint efter kortere skoledage.

Elevernes ønsker handler dog ikke kun om gratis mad. Nogle efterspørger en kantine eller et fælles sted at spise, mens andre ønsker bedre mad eller større udvalg i skolens eksisterende bod eller kantine.

Mobiltelefoner fylder mindre end ventet

Et af rapportens mere overraskende resultater handler om mobiltelefoner.

Selv om mobilregler har fyldt meget i den offentlige debat, ligger emnet relativt lavt blandt elevernes prioriteter. Kun 18 procent af de 132 elevråd havde udsagnet “Nej tak til mobilforbud” blandt deres to højest prioriterede mærkesager. Samtidig handlede 26 ud af 446 frit formulerede ønsker om mobilregler.

Rapporten understreger samtidig, at resultaterne ikke viser, hvad eleverne generelt mener om et mobilforbud. De viser derimod, hvor højt emnet prioriteres, når eleverne får mulighed for at vælge mellem forskellige emner.

Rapporten er et øjebliksbillede

Resultaterne skal læses med et vigtigt forbehold. Eleverne er ikke systematisk eller tilfældigt udvalgt, og rapporten kan derfor ikke betragtes som repræsentativ for samtlige grundskoleelever i Danmark.

Datagrundlaget omfatter blandt andet 446 ønsker fra 385 elever på 107 skoler i 15 kommuner samt spørgeskemabesvarelser fra 132 unikke skolers elevråd i 20 kommuner.

På tværs af materialet peger rapporten især på medbestemmelse, skoledagens længde, mad, fysiske rammer samt fællesskab og trivsel som emner, eleverne selv bringer frem, når de får mulighed for at fortælle, hvad der betyder noget i deres skolehverdag.