Fremtidens kyster kan ændre sig markant: Diger er ikke altid løsningen

Da en voldsom stormflod ramte Danmark og andre områder omkring Østersøen i oktober 2023, blev konsekvenserne tydelige flere steder.

Ved Strib Nordstrand på Fyn stod flere huse under vand. Området var ikke på forhånd vurderet til at være i fare, og efter stormfloden valgte flere beboere selv at etablere midlertidige sikringer.

Også på den tyske side af Østersøen blev kystsamfund hårdt ramt. I den lille by Arnis medførte oversvømmelser og et brud på et dige, at omkring 40 af byens blot 120 huse blev påvirket.

Erfaringerne er blandt de problemstillinger, som forskere, kommuner og borgere fra Danmark og Tyskland har arbejdet med gennem det seneste halvandet år i projektet ClimateBlue.

Hvem skal betale?

Selv i områder, hvor risikoen for oversvømmelser er kendt, er det langt fra enkelt at finde den rigtige løsning. For hvem har ansvaret for at beskytte et område? Hvem skal betale for klimatilpasningen? Og giver det overhovedet mening at forsøge at holde havet ude alle steder?

Det er nogle af de spørgsmål, forskerne arbejder med.

– Klimatilpasning handler ikke kun om at bygge højere diger. Vi er også nødt til at tale om, hvordan vi ønsker, at vores kyster skal se ud i fremtiden. Nogle steder kan det betyde, at vi skal diskutere, om vi på længere sigt skal give mere plads tilbage til havet, siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og leder af SDU Climate Cluster.

Dermed kan fremtidens klimatilpasning komme til at bestå af langt mere end traditionelle diger og anden fysisk kystbeskyttelse.

Nogle steder kan naturen få mere plads

Et af de centrale spørgsmål er, hvornår det giver mening at beskytte et område, og hvornår andre muligheder bør overvejes. Det kan eksempelvis være naturbaseret klimatilpasning eller såkaldt kysttilbagetrækning.

Sidstnævnte betyder grundlæggende, at man i stedet for konstant at forsøge at fastholde den eksisterende kystlinje accepterer, at havet nogle steder får mere plads.

Det kan blive en vanskelig diskussion, fordi beslutninger om fremtidens kyster kan få betydning for blandt andet boliger, natur, økonomi og den måde, områderne bliver brugt på.

Borgerne skal inddrages

ClimateBlue har derfor ikke kun undersøgt de tekniske muligheder for klimatilpasning.

Gennem workshops, interviews og dialogarrangementer har projektet også undersøgt, hvordan borgerne ser på udviklingen.

Ved en workshop med kystnære beboere i Nykøbing Falster var der især tre emner, der gik igen: ansvar, økonomi og løsninger.

– Noget af det, vi har lært, er, hvor vigtigt det er at skabe rum for de svære samtaler. Når der skal træffes konkrete beslutninger om kysterne, mødes forskellige interesser og behov, og her er borgernes lokale viden og perspektiver vigtige at få med, siger Svenja Jaffari, projektleder for ClimateBlue ved Syddansk Universitet.

Fremtidens kyster skal diskuteres

Den 24. september bliver erfaringerne fra projektets første halvandet år samlet, når forskere, kommuner og andre aktører på kystområdet fra både Danmark og Tyskland mødes til en midtvejskonference på Syddansk Universitet i Odense.

Her bliver et af de centrale spørgsmål netop, hvornår samfundet skal forsøge at beskytte kysterne, og hvornår alternative løsninger bør bringes i spil.

Samtidig skal deltagerne arbejde med, hvordan borgerne bedst bliver inddraget, når beslutninger om klimatilpasning kan påvirke både deres boliger, lokalområder og økonomi.

Konferencen skal dermed være med til at konkretisere nogle af de valg, som kommuner og kystsamfund kan komme til at stå over for i takt med, at fremtidens kyster skal tilpasses stigende vandstande og stormfloder.

Midtvejskonferencen finder sted torsdag den 24. september fra klokken 9.00 til 16.00 på Syddansk Universitet i Odense.