Kultur
Sensationel vikingeskat fra Himmerland kan nu opleves på Nationalmuseet
Seks guldarmringe fundet nær Rold vejer tilsammen 762,5 gram og udgør Danmarks tredjestørste guldfund fra vikingetiden.
En gåtur nær Rold i Himmerland førte i maj til et opsigtsvækkende fund. En nordjyde opdagede to guldarmringe, der lå synlige i jorden og glimtede på en markvej. Arkæologer fra Nordjyske Museer blev tilkaldt, og kort efter blev yderligere fire guldarmringe fundet.
De seks armringe, der tilsammen vejer 762,5 gram, kan nu opleves på Nationalmuseet i København, hvor Roldskatten er udstillet frem til udgangen af 2026. Fundet er det tredjestørste guldfund fra vikingetiden i Danmark.
Mere end 1.000 år gammelt guld
Guldet stammer fra perioden år 950-1000 – en tid, hvor kongemagten voksede, riget blev samlet, og kristendommen vandt frem.
Det var samtidig en periode med magtkampe og store byggeprojekter, blandt andet Harald Blåtands ringborge og Jellingemonumenterne.
”Roldskatten er et fund, der bringer os tættere på vores forfædre. Man kan betragte genstande, som en magtfuld person bar eller ejede for mere end 1.000 år siden. Og så er historien om, hvordan de blev fundet, næsten lige så fascinerende som selve guldet. Ligesom dengang, hvor bondepigen Kirsten snublede over det første guldhorn for snart 400 år siden,” siger arkæolog Kirstine Pommergaard, der sagsbehandler danefæ på Nationalmuseet.
Læs også:
Guld var for samfundets absolutte top
Guld var sjældent i vikingetiden, og kun samfundets absolutte spidser havde adgang til det kostbare metal. Armringene kan derfor have været symboler på ejerens rigdom, status og politiske forbindelser.
Ringene viser samtidig et højt specialiseret guldsmedehåndværk, og flere af dem er rigt dekorerede.
Hvorfor blev skatten gravet ned?
Det vides ikke, hvorfor de seks guldarmringe endte i jorden nær Rold.
Ringene var omhyggeligt stablet oven på hinanden, og det peger på, at de blev gravet ned med vilje. En mulig forklaring er, at guldet blev skjult i en urolig tid. En anden mulighed er, at nedgravningen var en religiøs handling og en gave til guderne.
Roldskatten overgås i størrelse kun af Tissøringen, der blev fundet på Vestsjælland i 1977, og Fæstedskatten ved Ribe, som blev fundet i 2016.
Læs også: