Nye tal: Supercykelstier kan give milliardgevinst

Investeringer i længere, sammenhængende cykelruter kan være en økonomisk gevinst for samfundet. Det viser en ny samfundsøkonomisk analyse af de første 16 etablerede supercykelstier i hovedstadsområdet.

Analysen viser, at ruterne har en intern rente på 17 procent. Over en periode på 50 år svarer det til et samfundsøkonomisk overskud på seks milliarder kroner.

Samtidig peger analysen på en skæv fordeling mellem stat og kommuner. En stor del af gevinsterne tilfalder staten, mens kommunerne samlet set står med en regning på 0,3 milliarder kroner.

Kommunerne betaler en stor del

Kommunerne står for 56 procent af anlægsomkostningerne og 98 procent af udgifterne til drift og vedligeholdelse af supercykelstierne.

”Når vi bygger supercykelstier, afholder kommunerne 56 % af anlægsomkostningerne og 98 % af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Det betyder, at vi kommuner samlet set mister penge på at investere i regional cykelinfrastruktur. Staten derimod høster en væsentlig del af gevinsterne, fordi flere cyklister giver bedre sundhed, og det er godt for samfundsøkonomien. Så vi har en god grund til at ønske, at staten kommer mere på banen – også økonomisk,” siger Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune.

Midtjysk cykelrute ventes at give højt afkast

Analysen omfatter ikke kun hovedstadsområdet. Effekterne af den kommende Hornsletrute mellem Aarhus og Hornslet er også blevet undersøgt.

Her er det samfundsøkonomiske afkast estimeret til 27 procent. Til sammenligning ligger skæringspunktet, hvor gevinster og omkostninger balancerer, på omkring 3,2 procent.

”Cykelinfrastrukturprojekter har en udpræget god samfundsøkonomi med et højt afkast mod en lav investering. Faktisk er cykelprojekter ofte bedre end andre planlagte transportinvesteringer, bedømt ud fra de klassiske samfundsøkonomiske kriterier. Og det gælder både supercykelstierne i hovedstaden, og supercykelstierne i Region Midtjylland,” siger Anders Fjendbo Jensen, lektor på DTU, og fortsætter:

”Med andre ord, behøver cykling ikke særbehandling. Men lige nu får cykelinfrastruktur ikke engang samme behandling som anden infrastruktur. Der er behov for bedre data og analysemetoder til at dokumentere effekterne af supercykelstier og andre cykelprojekter. Uden et stærkt analysegrundlag er det vanskeligere både at planlægge relevante projekter og at opnå finansiering til dem,” siger Anders Fjendbo Jensen.

Flere har valgt cyklen

På de første 16 supercykelstier steg cykeltrafikken i gennemsnit med 52 procent fra tiden før etableringen til et år efter åbningen. Herefter er cykeltrafikken i gennemsnit steget med seks procent om året.

Blandt de helt nye cyklister brugte 40 procent tidligere bilen.

Den gennemsnitlige tur på supercykelstierne er 12 kilometer lang.

Kommuner ønsker større statsligt ansvar

De 27 kommuner i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen ønsker på baggrund af resultaterne, at staten får en større rolle i arbejdet med regionale cykelruter.

Samarbejdet har sammen med KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden sendt en fælles deklaration til by-, land- og transportminister Signe Munk.

Her lyder anbefalingerne blandt andet, at cyklens rolle skal prioriteres i den regionale og nationale transportplanlægning, og at tværkommunale og regionale cykelsamarbejder skal understøttes økonomisk.

”Supercykelstierne er et resultat af, at vi kommuner har prioriteret at arbejde sammen om at planlægge og etablere tværkommunale cykelforbindelser og dermed sikre den regionale cykelinfrastruktur. Men sådan er der jo ingen anden regional infrastruktur, der planlægges. Derfor er vores ønske til vores nye transportminister, at man fra statens side anerkender cyklens rolle i transportplanlægningen og tager et statsligt ansvar for at sikre den regionale cykelinfrastruktur,” siger Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune.