Sport
Børnedag med Redz Airways i Sparekassen Danmark Arena
Alle børn får deres eget boardingpass og kan prøve sjove challenges, inden Aalborg Håndbold møder KIF Kolding lørdag den 10. oktober
Lørdag den 10. oktober lander Redz Airways i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg Håndbolds maskot Redz har sammen med Aalborg Lufthavn gjort noget helt særligt klar til alle børn, før hjemmekampen mod KIF Kolding bliver skudt i gang klokken 14.00. Det er gratis at deltage i børnedagen, men man skal hente en gratis billet.
Boardingpass og challenges
Hos Redz Airways får hvert barn sit eget boardingpass og bliver sendt ud på en række sjove challenges. Redz har selv prøvet dem først.
Klarer man hele turen, bliver man “cleared for takeoff” og kan hente en særlig Redz-pose med lidt lækkert og en overraskelse fra Aalborg Lufthavn, som man får brug for senere på kampdagen. Familien opfordres til at komme i god tid.
Læs også:
Dagens program
- Kl. 11.30: Dørene åbner, og børnedagen starter.
- Kl. 11.30-13.30: Redz Airways med check-in, security, Gate 10 og Redz Runway. Her er der ansigtsmaling, tegnekonkurrence og gratis kaffe til forældrene.
- Kl. 12.00-12.20: Redz besøger Redz Airways, og børnene kan udfordre ham i aktiviteterne.
- Kl. 12.45-13.05: Redz er tilbage med challenges, high-fives og billeder.
- Kl. 13.15: Sidste boarding og sidste mulighed for at starte de fire challenges.
- Kl. 13.30: Aktiviteterne lukker.
- Kl. 14.00: Kampstart mellem Aalborg Håndbold og KIF Kolding.
Billetter
Deltagelse i børnedagen er gratis, men kræver, at man henter en gratis billet. For at komme ind skal man desuden have en gyldig billet til hjemmekampen mod KIF Kolding.
Læs også: