Nye regler på vej: Lærere skal kunne gribe fysisk ind over for elever

Lærere på landets skoler skal have tydeligere regler for, hvornår de må gribe fysisk ind over for elever i konfliktsituationer.

Det er formålet med et nyt lovforslag, som undervisningsminister Magnus Heunicke fremsatte torsdag den 8. oktober 2026.

Forslaget skal skabe større klarhed for lærere, skoleledere og øvrige medarbejdere, når elever eksempelvis slår, ødelægger ting eller bringer sig selv og andre i fare.

De nye regler skal gælde både folkeskoler og fri- og privatskoler.

Flere lærere oplever vold og konflikter

Baggrunden for lovforslaget er blandt andet en ny undersøgelse, der viser, at voldelig og udadreagerende adfærd er et stigende problem på mange skoler.

Mere end hver fjerde lærer oplever, at omfanget af voldelig og udadreagerende adfærd er steget.

Samtidig viser undersøgelsen, at volden i hver femte klasse også har været rettet mod lærerne.

Tal fra Arbejdstilsynet viser desuden, at et stigende antal lærere har været udsat for vold eller trusler om vold inden for de seneste 12 måneder.

Lærere skal kunne gribe ind i flere situationer

Lovforslaget skal tydeliggøre, hvornår skolens personale må anvende fysisk indgriben.

Det gælder blandt andet situationer, hvor en elev:

• Ødelægger ting eller ejendom.
• Udsætter andre for fysiske krænkelser.
• Bringer sig selv eller andre i fysisk fare.
• Udsætter andre for psykiske krænkelser.
• Forstyrrer undervisningen væsentligt for andre elever.

En væsentlig ændring er, at reglerne også skal omfatte psykiske krænkelser og alvorlige forstyrrelser af undervisningen.

Det betyder dog ikke, at lærere frit kan anvende fysisk magt. Indgreb skal altid vurderes konkret og stå i rimeligt forhold til situationen.

Fysisk indgriben skal være sidste udvej

Selvom lovforslaget giver mulighed for fysisk indgriben i flere situationer, understreger Undervisningsministeriet, at det kun må ske undtagelsesvist.

I mindre alvorlige konflikter skal læreren først forsøge at løse situationen på andre måder.

Det kan eksempelvis være gennem en samtale med eleven eller ved at hjælpe eleven væk fra konflikten.

Først når andre relevante og mindre indgribende muligheder er afprøvet, kan fysisk indgriben komme på tale.

Et eventuelt indgreb skal desuden gennemføres så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Skolerne skal fortsat forebygge konflikter

Lovforslaget understreger samtidig skolernes ansvar for at forebygge situationer, hvor fysisk indgriben bliver nødvendig.

Skolerne skal sikre et godt undervisningsmiljø, og der skal være særlig opmærksomhed på tilfælde, hvor konflikter gentager sig.

Fysisk indgriben må aldrig erstatte skolens pædagogiske arbejde eller omsorgen for eleverne.

Det er samtidig planen, at de nye regler skal evalueres, så udviklingen i brugen af fysisk indgriben kan følges.

Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, og de foreslåede muligheder for fysisk indgriben er derfor ikke trådt i kraft.