Miljø
Stort flertal af danskerne kræver sprøjteforbud: Vil beskytte drikkevandet nu
Syv ud af ti danskere ønsker et øjeblikkeligt forbud mod sprøjtemidler i områder, hvor drikkevandet dannes. Det viser en ny undersøgelse, der kommer kort før fristen for at komme med bemærkninger til regeringens lovforslag udløber.
Et klart flertal af danskerne mener, at der skal handles hurtigt for at beskytte fremtidens drikkevand mod pesticider fra landbruget.
Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Danmarks Naturfredningsforening.
Her svarer 70 procent af de adspurgte, at de ønsker et omgående sprøjteforbud i de områder, der har særlig betydning for drikkevandet. Kun 11 procent er imod.
Opbakningen gælder også, selvom et forbud kan medføre øgede omkostninger for landbruget.
Nordjyderne er mindst positive
Undersøgelsen viser, at der er flertal for et sprøjteforbud i samtlige fem regioner, men der er forskel på, hvor stor opbakningen er.
I Region Hovedstaden støtter 73 procent et hurtigt forbud, mens opbakningen er lavest i Region Nordjylland, hvor 62 procent bakker op.
Dermed er der også blandt nordjyderne et tydeligt flertal, som ønsker at begrænse brugen af pesticider i områder, der er vigtige for drikkevandsforsyningen.
Læs også:
Pesticidrester i mere end halvdelen af boringerne
Hos Danmarks Naturfredningsforening bliver undersøgelsen set som et klart signal til politikerne om at gennemføre den planlagte beskyttelse af grundvandet.
Foreningen fremhæver, at der i dag findes pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer.
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby mener derfor, at der er behov for hurtig politisk handling.
– Målingen viser tydeligt, at danskerne ønsker politisk handling her og nu. Når der i dag bliver fundet pesticidrester i over halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer, er det ikke så overraskende, at et stort flertal vil have beskyttet de områder, hvor fremtidens drikkevand bliver dannet. Nu håber vi, at regeringen og Folketingets partier fastholder ambitionerne, når lovforslaget skal behandles, så også fremtidige generationer kan nyde godt af rent drikkevand fra den danske undergrund, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringens forslag nærmer sig en vigtig frist
Regeringen sendte i begyndelsen af september et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud i høring.
Forslaget skal danne grundlag for en kommende lov, der skal beskytte særligt sårbare grundvandsområder.
Beskyttelsen skal ikke kun omfatte pesticider fra landbruget. Lovforslaget lægger også op til at beskytte områderne mod udbringning af spildevandsslam og forurenet jord.
Høringsfristen udløber onsdag den 4. november 2026.
Herefter skal de politiske forhandlinger fortsætte, inden lovforslaget skal behandles i Folketinget.
Fire ud af ti er meget enige
Undersøgelsen giver også et mere detaljeret billede af danskernes holdning til sprøjteforbuddet.
Hele 40,6 procent svarer, at de er meget enige i, at et forbud bør indføres omgående, mens yderligere 28,9 procent er enige.
Omvendt er 6,1 procent uenige, og 4,6 procent meget uenige.
17,1 procent svarer, at de hverken er enige eller uenige, mens 2,7 procent ikke ved, hvad de mener.
Undersøgelsen blev gennemført fra den 9. til den 12. oktober 2026 blandt 1.074 danskere på mindst 18 år.
Resultaterne er efterfølgende vægtet efter køn, alder og region, så de afspejler befolkningssammensætningen.
Med den kommende høringsfrist nærmer spørgsmålet om beskyttelse af det danske drikkevand sig dermed en ny politisk fase.
Fakta: Danskernes holdning til et sprøjteforbud
Sådan fordeler svarene sig i Voxmeters undersøgelse:
- Meget enige: 40,6 procent
- Enige: 28,9 procent
- Hverken enige eller uenige: 17,1 procent
- Uenige: 6,1 procent
- Meget uenige: 4,6 procent
- Ved ikke: 2,7 procent
Om undersøgelsen:
- Gennemført af Voxmeter for Danmarks Naturfredningsforening.
- 1.074 personer på 18 år eller derover har deltaget.
- Undersøgelsen er gennemført den 9.–12. oktober 2026.
- Svarene er indsamlet via et webbaseret spørgeskema.
- Resultaterne er vægtet efter køn, alder og region.
Læs også: