Artikler
Sådan holder du og din partner gnisten i gang
Føler du, at der langsomt går lidt for meget hverdag i dit og din partners forhold? Forholdet vil aldrig være det helt samme, når I går fra intens forelskelse til hverdag og rutiner. Men det behøver ikke at betyde, at gnisten mellem jer skal forsvinde helt. Det handler bare om at gøre en lille indsats for hele tiden at holde den kørende, så jeres forhold forbliver spændende.
Stop ikke med at komplimentere hinanden
I starten af jeres forhold, blev der garanteret ikke sparet på komplimenterne til hinanden. I må ikke glemme at give hinanden komplimenter, bare fordi I har været sammen i længere tid nu og kender hinanden godt. Der er ingen mennesker, der ikke bliver glad for et kompliment ud af det blå. Derfor bør I ikke spare på dem.
Lav søde overraskelser til hinanden
Noget andet der kan være med til at holde gnisten i gang, er hvis I laver overraskelser for hinanden nogle gange. Det er nemlig en rigtig god måde at vise på, at du sætter pris og tænker på den anden.
Overraskelser kan være store og små ting, men det vigtigste er bare, at din partner kan mærke, at det er noget, du har forberedt kun for hans/hendes skyld. Det kunne f.eks. være en hjemmelavet middag med en god vin til. Eller hvis din kæreste er helt vild med fodbold, findes der , du kunne overraske med.
Hav tid til at savne hinanden
Hvis I er sammen hele tiden, kan I måske godt lidt glemme, hvorfor I virkelig faldt for hinanden. Derfor kan det være rigtig sundt at være lidt væk fra hinanden og savne hinanden nogle gange. Når I begynder at mærke det der savn til den anden, vil der helt automatisk opstå en gnist.
Læs også: