Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 16. marts
Flere indbrud og forskrækkede indbrudstyve
.
Om det var rygetrang eller let omsættelige hælervarer der var drivkraften den 160317 kl. ca. 0314, da en tyv begik indbrud i Q8 på Hadsundvej i Aalborg melder historien endnu ikke noget om.
Tyven skaffede sig adgang til butikken ved at knuse en rude i en bagdør med et koben og stjal diverse tobaksvarer.
Politiet har sikret sig overvågningsbilleder fra indbruddet og så må tyven gøre op med sig selv, om han har is nok i maven til at afvente et besøg fra ordensmagten eller han selv vil henvende sig.
Hvis du har set noget eller hvis du tilbydes hælervarer så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Hvem der blev mest forskrækkede den 150317 kl. ca. 2130 er ikke godt at vide.
Beboerne i en villa på Nysøparken i Nørresundby var gået til ro, da de bemærkede, der var uro fra et vindue. Beboerne rullede gardinet op og kun et vinduesglas tykkelse adskilte dem fra 2 tyve, der var i gang med at bryde vinduet op. Tyvene blev så forskrækkede, at de stak af og i skyndingen kom til at vælte et Plus-hegn.
Tyvene beskrives som:
A. Mand ca. 170-180 cm, iført mørkt tøj med hætte.
B. Mand ca. 175-180 cm og iført mørkt tøj med hætte.
Hvis du ved noget så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Et ægtepar i en villa på Nymøllevej i Farstrup kunne den 150317 konstatere, at de havde haft ubudne gæster i nattens mulm og mørke. .
Tyvene havde i tidsrummet kl. 0030 kl. 0800 stjålet samtlige kontanter, der var at finde i ægteparrets tegnebøger og havde stille og roligt forladt stedet via en terrassedør.
Hvis du ved noget, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Et løbehjul var den 150317 kl. ca. 1500 så fristende for en kunde i Salling på Algade i Aalborg, at han simpelthen bare måtte eje det.
Problemet var bare det, at kunden ikke havde tænkt sig at betale for det så i hans opfindsomhed steg han op på løbehjulet og kørte det igennem udgangen.
Det slap han imidlertid ikke fra men blev tilbageholdt, anholdt af politiet og sigtet for butikstyveri.
Læs også: