Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 14. marts
Når der hygges og musikken bliver for høj
.
Patruljen måtte den 140317 kl. ca. 0215 ud og tale musik med en beboer på Fyrkildevej i Aalborg Øst.
Beboeren hyggede sig med høj musik og åbentstående vinduer, hvilket blev for meget for naboerne.
Musikken blev dæmpet fred og ro indfandt sig igen og naboerne kunne fortsætte deres nattesøvn.
Kontanter stjålet fra Rold Gl. Kro
Rold Gl. Kro på Hobrovej i Arden kunne den 140317 kl. ca. 0230 konstatere, at der havde været indbrud, hvor en tyv havde lænset diverse pengekasser for kontanter. Tyvene har formentlig forladt kroen via en terrassedør.
Hvis du ved noget så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Indbrud i villa
HP Chromebook i turkisgrøn farve blev udbyttet, da tyve begik indbrud i en villa på Lathyrusvej i Nibe i perioden 100317 130317.
Tyvene kom ind ved at bryde et soveværelsesvindue ud og havde bevæget sig rundt i dele af huset.
Hvis du ved noget så kontakt, eller hvis du tilbydes hælervarer, Nordjyllands Politi på 114.
Vagthund bestukket med kyllingebryst af tyveknægt
En tyv havde forberedt sig på, at der muligt var en 4-benet ven, der skulle bestikkes, da han den 130317 i tidsrummet kl. 0700 kl. 1630 begik indbrud i en villa på Niels Dahls Alle i Aalborg SØ.
Tyven brød ind i villaen ved at slå cylinderen i hoveddøren ind og en medbragt pakke kyllingebryst passificerede familiehunden, medens tyveknægten tilegnede sig et tomt værdiskab, en Gamer-PC samt noget sølvtøj og et smykkeskrin.
Hvis du ved noget så kontakt, eller hvis du tilbydes hælervarer, Nordjyllands Politi på 114.
Forsøg på indbrud i villa
Tyve forsøgte den 130317 i tidsrummet kl. 1000 kl. 1330 at begå indbrud i en villa på Bæveren i Støvring. Tyvene havde forsøgt at opbryde indgangsdøren med en skruetrækker, hvilket ikke lykkedes.
Hvis du ved noget, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Flere indbrud i Sindal
PC, sølvtøj samt spiritus blev udbyttet, da tyve den 130317 i tidsrummet kl. 1830 kl. 2215 begik indbrud i en villa på Østerlund i Sindal.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op med formentlig et koben.
To stk. skeer i hammersølv, en 3-tårnet kompotske med herregårdsmønster, et sølv lommeur, et guld armsbånd, guld manchetter og diverse andre smykker blev udbyttet, da tyve begik indbrud i en villa på Østerlund i Sindal den 130317 i tidsrummet kl. 1800 kl. 2230.
Tyvene kom ind via et sydvendt vindue, som de brød op formentlig med et koben. Tyvene havde været i hele huset, hvor de havde gennemrodet skabe og skuffer samt efterladt en del jord på gulvet.
En grøn pengekasse indeholdende kontanter blev udbyttet, da tyve begik indbrud den 130317 i tidsrummet kl. 1855 kl. 2050 i en villa på østerlund i Sindal.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op, hvorefter de kunne påvirke en indvendig vrider.
Tyvene havde været i både køkken og soveværelse.
Hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Tyveri af fyringsolie og diesel
Tyve stjal i perioden 080317 130317 fyringsolie fra en ejendom på Nørrelund i Sindal.
Tyvene stjal 750 liter fyringsolie fra en tank i et uaflåst fyrrum.
Tyve stjal i tidsrummet 080317 090317 fyringsolie fra en ejendom på Civagårdsvej i Dronninglund. Tyvene stjal ca. 300 liter diesel fra tank i udhus.
Hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Husk at gøre det sværere for tyvene aflås dine skure og tilbygninger.
Læs også: