Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 7. marts

Røg i køkkenet

Redaktion
Af Redaktion 7. marts 2017

.

Frygten for ildebrand i en beboelsesejendom på Thuresensvej i Nørresundby den 060317 kl. ca. 2300 fik adskillige patruljer til at rykke ud.
Det viste sig, at der var gået ild i en gryde i forbindelse med madlavning, hvilket forårsagede en del røgudvikling.
Ilden nåede ikke at brede sig, og beboerne opholdt sig uden for lejligheden, medens der blev luftet godt og grundigt ud. Ingen kom til skade.

Indbrud uden udbytte
Tyve begik i tidsrummet 060317 kl. 1345 070317 kl. 0200 indbrud i en villa på Solvænget i Biersted/Aabybro.
Tyvene kom ind via et vindue, som de brød op med et koben eller en skruetrækker.
Tyvene havde bevæget sig rundt i hele beboelsen og herunder havde de rullet et gardin for et vindue.
Der blev tilsyneladende intet stjålet under indbrud.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget.

3-tårnet sølvbestik stjålet under indbrud
Tyve begik den 060317 i tidsrummet kl. 1230 kl. 2150 indbrud i en villa på Dalvangen i Aalestrup.
Tyvene kom ind ved at afliste et soveværelsesvindue med et koben og havde gennemrodet hele villaen.
Tyvene stjal et 3-tårnet sølvbestik, indgraveret Rita på bagsiden nogle også med indgraveret dato ligesom der blev stjålet et mindre kontant beløb.
Der er iagttaget en stationcar i området på tidspunktet, hvor indbruddet foregik.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Nøglebrik og hoveddørsnøgle stjålet under indbrud i lejlighed
Tyve gik effektivt til værks, da de den 060317 i tidsrummet kl. 0730 kl. 1630 begik indbrud i en kollegielejlighed på Odinsgade i Aalborg, hvor de sparkede hoveddøren ind.
Tyvene stjal en nøglebrik til lejlighedskomplekset samt en nøgle til lejlighedens hoveddør.
Kontakt Nordjyllands Politi, hvis du ved noget.

Kontanter stjålet under indbrud i lejlighed
Tyve begik den 060317 i tidsrummet kl. 0730 kl. 1630 indbrud i en lejlighed på Hadsundvej i Aalborg. Tyvene kom ind i lejligheden ved at bryde hoveddøren op og efterlod indganspartiet med en flækket dørkarm.
Tyvene havde været rundt i hele lejligheden og stjal 500 Euro.
Kontakt Nordjyllands Politi, hvis du ved noget.

Mobiltelefon og tablet stjålet under indbrud i lejlighed
Tyve begik den 060317 kl. ca. 0940 indbrud i en lejlighed på Odinsgade i Aalborg.
Tyvene kom ind i lejligheden ved at bryde hoveddøren op også her efterlod tyvene dørkarmen flækket. Tyvene stjal en ældre HTC 1 mobiltelefon, samt en Levo tablet.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Opmærksom bilist standsede spirituspåvirket lastbilchauffør
En opmærksom bilist iagttog den 060317 kl. ca. 1310 en slingrende lastbil ved Hjallerup afkørslen på motorvej E45. Lastbilchaufføren kørte flere gange ud i nødsporet og over i den 2. vognbane.
Bilisten fik standset lastbilen ved rastepladsen Øksenhede nord for Sæby Syd afkørslen og kontaktede herefter politiet.
Politiet kom til stede og anholdt lastbilchaufføren, der ikke kunne nøjes med én blodprøveudtagning. Spritbilisten havde nemlig benyttet ventetiden på politiet til at indtage mere alkohol. To timer efter den første blodprøveudtagning, fik han derfor udtaget endnu en blodprøve, så den rigtige promille konstateres i forbindelse med spirituskørslen.