Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 24. februar

PC, ur og smykker stjålet under indbrud

Redaktion
Af Redaktion 24. februar 2017

.

Tyve begik den 230217 i tidsrummet kl. 0600 kl. 2125 indbrud i en villa på Nordfeldparken i Nørresundby.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op med et koben.
Tyvene stjal en IMac pc , et armbåndsur af mrk. Omega samt diverse smykker .
Hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Bærbar PC samt Georg Jensen effekter stjålet under indbrud
Tyve begik den 230217 i tidsrummet kl. 1400 kl. 2045 indbrud i en villa på Gisselfeldparken i Nørresundby.
Tyven brød et vindue op med et koben og stjal en bærbar PC af mrk. Acer, sølv skeer af mrk. George Jensen samt en salat skål af mrk. George Jensen.
Hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Sølvtøj og smykker stjålet under indbrud
En indbrudstyv blev muligvis overrasket af en beboeren, der kom hjem til sin villa på Offerlunden i Svenstrup J. den 230217 kl. ca. 2100.
Tyvene havde i hvert fald efterladt der indbrudsværktøj bestående af et koben og en skruetrækker.
Tyvene havde dog nærvær nok til at medtage både sølvtøj og smykker fra villaen.
Hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Spirituspåvirket bilist
Patruljen standsede den 230217 kl. ca. 2320 en bilist på Vikingevej i Nørresundby.
Bilisten førte sin køretøj usikkert, hvor alkometertesten viste, at bilisten var spirituspåvirket udover den tilladte grænse.
Bilisten blev derfor anholdt og medtaget til udtagelse af en blodprøve.