Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 7. februar

2 tilfælde af ubudne gæster.

Redaktion
Af Redaktion 7. februar 2017

.

En beboer på Morgianevej i Gistrup overraskede den 060217 kl. ca. 2200 en mand i sin have.
Manden var klædt helt i sort og virkede påvirket. Manden stak af, da beboeren rettede henvendelse til ham.

En beboer på Præstegårdsvej i Aabybro hørte den 060217 kl. ca. 1950 lyde udefra, lyde som hjemmets hunde også reagerede på.
Da hun kikkede ud på gårdspladsen så en hun en gammel varebil, der skyndsomst kørte fra stedet.
Hvis du observerer noget usædvanligt, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

‘Fuglen fløjet’ – butikstyv stak af
Centervagten i Aalborg Storcenter tilbageholdt en butikstyv den 060217 kl. ca. 1545.
Tyven havde stjålet varer fra Deichmann til en værdi af ca. 2.000 kr., ligesom han også havde stjålet varer fra Quint til en værdi af ca. 3.800 kr.
Det lykkedes at få fat i varerne fra Deichmann, der blev tilbageleveret. Tyvegodset fra Quint havde tyven overdraget til ukendte kolleger.
Det lykkedes dog butikstyven at stikke af inden politiet nåede frem, da han valgte at tage flugten ud igennem et vindue.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget.

Smykker, PC, ure og kontanter stjålet
Tyve begik den 060217 i tidsrummet kl. 1700 kl. 2225 indbrud i en villa på Tylstrupparken i Tylstrup, hvor de knuste et værelsesvindue for at komme ind.
Tyvene stjal en PC af mrk. Macbook Pro 15, en sort kasket af mrk.’Armani’, diverse smykker i sølv,guld og perler, kontanter, et ur af mrk. Certina, et ur af mrk. Seiko, et gammelt videokamera af mrk. Canon samt en grå H2O-taske.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Designerlampe stjålet ved indbrud i villa
En hvid PH-lampe skiftede ejer, da tyve den 060217 i tidsrummet kl. 0900 kl. 1300 begik indbrud i en villa på Fladengrund i Egense/Storvorde.
Tyvene kom ind ved at knuse en rude og ved påvirkning af indvendig vrider.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.