Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 3. februar
Forsøgt tyveri fra pengeautomaten
.
Vagtcentralen modtog fredag 3. februar en anmeldelse om forsøg på installation af skimmingsudstyr på en hæveautomat på Kennedys Plads i Aalborg.
En ukendt gerningsmand forsøgte at installere udstyret på automaten, men måtte opgive at få det på plads.
Smykketyve i Aabybro
Et opbrudt vindue var, hvad anmelder torsdag aften 2. februar kom hjem til.
Fra huset på Grundtvigsvej i Aabybro havde tyvene brudt et vindue op, hvorefter de kunne begå sig frit i villaen.
Tyvene formåede at stjæle diverse smykker, en bærbar-PC og et 3 tårnet sølvtøj.
De forlod stedet igennem terrassedøren.
Har du set noget, eller bliver du tilbudt billige smykker, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Fartdjævel på Vesterbro
Minimum 101 km/t.
Sådan lød udslaget, da en 18-årig mand fra Aalborg blev stoppet torsdag aften 2. februar.
På Vesterbro midt i Aalborg, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t, kørte han mindst dobbelt så hurtigt, som tilladt.
Han mister kørekortet, får en bøde og skal desuden give 500 kr. til offerfonden.
551 personer blev dræbt pga. for høj fart mellem 2010 og 2014.
Lommetyv i Dagli’ Brugsen
En 47-årig mand var torsdag formiddag 2. februar ude at handle i Dagli’ Brugsen i Sulsted.
En lommetyv var dog også på besøg i butikken på samme tidspunkt.
Under indkøbsturen formåede tyven at komme tæt nok på manden til at kunne stjæle hans iPhone 5s fra hans jakkelomme.
Råd imod lommetyve
Hold godt øje med din taske og mobil, når du er i byen.
Pas godt på dine værdigenstande, når du går i byen.
Hold godt øje med dine ting, når du rejser med bus eller tog.
Læs om hvordan du undgår at blive udsat for lomme- og tasketyveri.
Nyoprettet MobilePay på stjålet kort
En ukendt gerningsmand har formået at få fingre i et hævekort fra en 22-årig mand fra Aalborg.
Med dette kort har gerningsmanden flyttet penge fra kortet via MobilePay til en anden konto i løbet af tirsdag 31. januar.
Hvis du mister dit kort, så husk at spærre det med det samme.
Læs også: