Kultur

Når præsten arbejder på varmestuer og bag tremmer

Redaktion
Af Redaktion 30. januar 2017

.
Kl. 19 onsdag 1. februar i Sognegården, Tofthøjvej 37:
NÅR PRÆSTEN ARBEJDER PÅ VARMESTUER OG BAG TREMMER

– Rig eller fattig. Lovlydig eller kriminel. Vi er her alle på fuldstændig fuldgyldig vis, mener korshærs- og arresthuspræst i Aalborg Lena Bentsen.
Ovenstående vil hun uddybe under overskriften Når præsten har sit arbejde på varmestuen og bag tremmerne”. Det sker onsdag ved en sogneaften, der har menighedsrådene i Storvorde-Sejlflod og Gudumholm-Lillevorde pastorater som arrangør. Entré (inkl. kaffebord): 50 kr.

Følg med korshærs- og arresthuspræst gennem snart 20 år, Lena Bentsen, på en tur rundt i Kirkens Korshærs brogede landskab i Aalborg og omegn, og med ind i Aalborg Arrest. Det er en fortælling om møde med mennesker, fattigdom, desperation og glæde.

Lena Bentsen er født 1961 i Nørresundby. Korshærs- og arresthuspræst i Aalborg Stift siden 1997. Var tidligere ansat som sognepræst ved Sønderholm og Frejlev Kirker. Uddannet teolog i 1994 fra Aarhus Universitet.