.
Lørdag blev danmarksmestrene inden for 40 erhervsuddannelser kåret. Efter at have dystet i tre intenste dage mod to topmotiverede konkurrenter, kunne industriteknikeren Jeppe Banghøj Hermann lade sig hylde som Danmarks bedste automatikteknikerlærling. Til daglig arbejder han i virksomheden VMR Ltd. og er bosat i Ho Chi Minh City i Vietnam. Han er dog oprindeligt fra Aalborg og har gået på TECHCOLLEGE.
– Det er anden gang, at jeg deltager, og det har været et rigtig godt arrangement. Der kommer så mange og støtter. Det er godt at være i Aalborg, og så er det jo bare vildt at vinde på min gamle hjemmebane. Der er stort pres på i sådan en konkurrence, og man er på meget alle dagene, siger 21-årige Jeppe Bangshøj Hermann, der var den ene af tre industriteknikere som deltog i konkurrencen.
Fem danmarksmesterskaber og to demonstrationsfag
Industrien deltog med konkurrencefagene klejnsmed, industritekniker, automatiktekniker, personvognsmekaniker og karrosseritekniker. Desuden deltog procesoperatør og teknisk designer som demonstrationsfag.
Vinder af DM for klejnsmede er:
Svend Borup Christophersen fra Mariager
Skole: Tradium
Virksomhed: Lund Metal A/S
Vinder af DM for industriteknikere er:
Jeppe Bangshøj Hermann fra Aalborg
Skole: TECHCOLLEGE
Virksomhed: VMR Ltd.
Vinder af DM for automatikteknikere er:
Nikolaj Christensen fra Kjellerup
Skole: Mercantec
Virksomhed: Grundfos A/S
Vinder af DM for personvognsmekanikere er:
Mathias Fristrup Krogshave fra Aabybro
Skole: TECHCOLLEGE
Virksomhed: PJ Auto – Vadum ApS
Vinder af DM for karrosseriteknikere er:
Nichlas Rosenkilde Thomsen fra Klarup
Skole: Teknisk Skole Silkeborg
Virksomhed: Volkswagen Herning
DM i Skills blev skudt i gang torsdag d. 26. januar, hvor bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen var med til ønske de mange konkurrencedeltagere held og lykke. Ved afslutningen og præmieoverrækkelsen den 28. januar deltog undervisningsminister Merete Riisager. Flere end 50.000 besøgende lagde vejen forbi.
Foto: Jeppe Bangshøj Hermann er Danmarks bedste industriteknikerlærling. Lørdag blev han hyldet af blandt andre undervisningsminister Merete Riisager i et festklædt Gigantium i Aalborg. Flere end 50.000 besøgende lagde vejen forbi DM i Skills 2017.
Læs også: