Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 13. december
Påvirkede bilister med og uden kørekort
.
Patruljen standsede den 121216 kl. ca. 2040 en bilist på Reberbansgade.
En narko-test viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer (cannabis) ligesom han var frakendt sit kørekort.
Bilisten blev derfor anholdt og medtaget til udtagelse af en blodprøve.
Sådan ender Katrine som spritbilist
Katrine skal til firmaets julefest. Hun ankommer kl. 18.15 og går hjem kl. 02.00. Katrine drikker:
Velkomstdrink: 1 genstand
Forret: 2 genstande
Hovedret: 2 genstande
Dessert: 1/2 genstand
Kaffe: 1/2 genstand
Efter middagen og frem til natmad: 3 genstande
I alt: 9 genstande
Katrine vejer 65 kg. og forbrænder derfor ca. 1 genstand på 1 time og 45 minutter. Det betyder, at Katrines promille først vil ramme 0 kl. 10:45 næste dag.
Katrine skal køre sin søn til fodboldkamp næste morgen og føler sig egentlig også frisk nok til at køre. Men da Katrine i god tro kører næste morgen, er hun faktisk spritbilist!
Det er alt for kompliceret at regne promillen ud efter en våd aften. Hold dig derfor maks til 1 genstand, hvis du skal køre.
Læs mere her: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/stop-spritkoersel
Måske man alligevel skulle have betalt for den ekstra overnatning
Var måske en sætning, der kørte igennem hovedet på en hotelgæst, der ikke velvilligt havde lyst til at betale for en overnatning på et hotel på
Rendsburggade i Aalborg den 121216 kl. ca. 1845.
Da patruljen ankom til hotellet og bad om at se legitimation på hotelgæsten, skulle legitimationen hentes på værelset. Patruljen gik med gæsten op på hotelværelset og kunne efterfølgende konstatere, at der var en del smykker på værelset, som hotelgæsten ikke havde den store lyst til at redegøre for.
Hotelgæsten blev derfor anholdt og medtaget til politigården, hvor han nu skal redegøre for, hvor han har smykkerne fra.
Løssluppen trailer
En varebil med trailer kørte den 121216 kl. ca. 1505 på den Nordjyske motorvej i nordgående retning. Af uforklarlige årsager hoppede traileren af trækkrogen og de bagvedkørende bilister blev udfordret i køreteknik.
En bagved kørende lastbil nåede at undvige traileren, der kørte den vej, den havde lyst til. En bilist bagved lastbilen nåede ikke at undvige traileren og påkørte denne.
Der skete heldigvis kun materiel skade ved påkørslen.
Flere tyverier fra biler
Ejeren af en personbil, hvid BMW, der var parkeret på Fyrrebakken i Støvring den 131216, kunne konstatere, at der havde været indbrud i bilen i tidsrummet kl. 0100 kl. 0745.
Tyve havde knust venstre forreste siderude og stjålet et komplet musikanlæg og rat med airbag. Ved tyveriet var der sket omfattende ødelæggelser af instrumentpanelet.
Ejeren af en sort Mercedes B-klasse kunne konstatere, at tyve i tidsrummet 121216 kl. 2300 131216 kl. 0735, havde stjålet en indbygget GPS og en radio fra bilen, da den holdt parkeret på Gammel Hasserisvej i Aalborg.
Flere indbrud i villaer designerlamper stjålet
Tyve begik den 121216 i tidsrummet kl. 1900 kl. 2100 indbrud i en villa på Glinkavej i Aalborg SV.
Tyvene var kommet ind via et vindue, som de havde brudt op og havde haft deres gang i hele huset, hvor diverse skuffer var blevet åbnet. Tyvene stjal nogle smykker.
Tyve begik den 121216 i tidsrummet kl. 1400 kl. 1950 indbrud i en villa på Husumvej i Brønderslev.
Tyvene kom ind via et stuevindue, som de brød op med et koben.
Tyvene havde haft deres gang i det meste af huset, hvor skuffer og skabe var gennemrodet.
Tyvene stjal en bærbar PC af mrk. Lenovo samt nogle smykker.
Tyve begik den 121216 i tidsrummet kl. 1600 kl. 1800 indbrud i en villa på Lemvigvej i Aalborg.
Tyvene kom ind via en kælderdør, som formentlig blev brudt op med et koben.
Tyvene stjal en kopi af Koglen samt Verner Panton Globen.
Tyve begik den 121216 i tidsrummet kl. 1630 kl. 1855 indbrud i en villa på Mester Eriks Vej i Aalborg.
Tyvene kom ind via et kældervindue, som formentlig blev brudt op med et koben.
Tyvene har haft deres gang i det meste af huset og stjal en PC af mrk. MacBook, en bærbar PC af mrk. Lenovo, fingerringe og halskæde m/vindrueklase.
Læs også: