Erhverv

Aalborgensiske forældre bruger flere penge på babyudstyr

God økonomi giver travlhed

Redaktion
Af Redaktion 8. december 2016

.
Babyboom:
Ifølge lokal butikschef slår det stigende fødselstal også igennem i Aalborg, der har oplevet et regulært babyboom i de seneste måneder. Samtidig bruger forældreparrene hver især flere penge end tidligere.

Henover sommeren har der været et regulært babyboom rundt i Danmark, og udviklingen slår også igennem i Aalborg. Stigningen i antallet af forældre kan aflæses direkte i kundeantallet hos BabySam, der er blandt områdets største forhandlere af børne- og babyudstyr. Mere overraskende er det dog, at aalborgeniske forældre også bruger væsentligt flere penge på deres drømmebarn, end de har gjort førhen.

Den vigtigste og oftest også den mest bekostelige post på et kommende forældrepars dosmerseddel er barnevognen. Salgstal fra BabySam i Aalborg viser, at vordende forældre i 2016 i gennemsnit har brugt 17 procent flere penge på deres nye barnevogne, end de gjorde i samme periode sidste år.

Vi har mærket og mærker stadig en stor stigning i antallet af kunder og forventer, at travlheden fortsætter i den kommende periode, hvor fødselstallet fortsat er højt. Vi glæder os til at betjene de mange nybagte forældre, siger Tine Jørgensen, der er butikschef hos BabySam i Aalborg C.

Det er samtidig tydeligt, at kunderne køber produkter med en højere gennemsnitspris til deres kommende barn. Forklaringen er højst sandsynligt den samme nemlig, at økonomien generelt er i vækst, og det giver aalborgenserne tillid til fremtiden og flere penge mellem hænderne, fortsætter hun.

Tendensen viser sig også andre steder hos BabySam. Butikken tilbyder, at man kan booke en rådgiver, der guider kommende forældre igennem de mange beslutninger og klæder dem på til at vælge netop det udstyr, der passer dem. Også forretningens personlige rådgivere melder om højere gennemsnitsordrer og øget salg over hele linjen.

BabySam er med sine 29 butikker Danmarks største udbyder af babyudstyr. Kæden har desuden et tæt samarbejde med daginstitutioner over hele landet samt en omfattende webshop med tusindvis af varer og vejledninger. De lokale forretninger er beliggende på Østerågade 4 i Aalborg C samt Hobrovej 440 i City Syd. www.babysam.dk