Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 29. november
Narkopåvirket bilist i Vesthimmerland
.
Patruljen standsede den 291116 kl. ca. 0205 en bilist på Gislumvej i Års.
Det viste sig, at bilisten var påvirket af hash ligesom han heller ikke havde erhvervet kørekort. Bilisten blev anholdt og medtaget til udtagelse af en blodprøve på Hobro Sygehus.
Sultne og tørstige butikstyve
En butiksvagt i et supermarked på Odinsgade i Aalborg kunne på et af butikkens overvågningskameraer iagttage, hvordan 2 kunder hjalp hinanden med at gemme fødevarer og chokolade i deres beklædningsgenstande.
Kunderne nåede derfor ikke længere end til butikkens vindfang, hvor de blev foreholdt de faktiske omstændigheder.
Den ene butikstyv så sit snit til at stikke af. Den anden blev dog anholdt af politiet og medtaget til nærmere afhøring.
En tørstig butikstyv så sit snit til at tage en slurk af en 0,5 liter sodavand, da hun var kunde i et supermarked på John F. Kennedys Plads i Aalborg. Efter at have stillet sin tørst, satte hun sodavanden på plads, hvor hun havde taget den. Hun tog herefter en kakaomælk, som hun betalte for men slap dog ikke for en sigtelse for butikstyveri af sodavand.
Påhængsmotor stjålet fra båd
Tyve stjal i tidsrummet 271116 kl. 1800 281116 kl. 0920 en Mercury 50 HK EPI påhængsmotor fra en Champion båd, der stod på en bådtrailer på Lyngbyvej i Skørping.
Påhængsmotor har en værdi af 30.000 40.000 kr. og har motornr: OP575255
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Måske der skal ligge cykler under juletræet
Tyve begik i tidsrummet 281116 kl. 1800 291116 kl. 0710 indbrud i et udhus på Nysøparken i Nørresundby.
Tyvene kom ind ved at afliste et vindue i døren og stjal 1 mountainbike og 2 racercykler.
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Indbrud i lejligheder på Blegkilde Alle
Tyve begik den 281116 i tidsrummet kl. 0900 kl. 2100 indbrud i 2 lejligheder på Blegkilde Alle i Aalborg.
Tyvene kom ind i den første lejlighed ved at knuse en rude i en terrassedør og kunne herefter påvirke den indvendige vrider.
I den anden lejlighed kom tyvene ind i lejligheden ved at knuse en rude i et stuevindue, hvor de herefter også kunne påvirke den indvendige vrider.
Tyvene stjal bl.a. smykker, sølvring med grøn oval sten, armbåndsur mrk. Omega Speedmaster med grøn stofrem.
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Pengeskab stjålet ved indbrud i lejlighed
Tyve begik i tidsrummet 281116 kl. 1530 291116 kl. 0305 indbrud i en lejlighed på Hørhaven i Aalborg.
Tyvene kom ind ved at knuse en rude i en terrassedør, så den indvendige vrider kunne påvirkes.
Vel inde færdedes tyvene i hele lejligheden, hvor de åbnede skabe og skuffer i alle rum.
Tyvene stjal et pengeskab, der kun indeholdt personlige effekter.
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Julepynt og værktøj stjålet fra depotrum
Tyve begik i tidsrummet 251116 281116 indbrud i et depotrum i en fælles garagebygning på Østerbro i Aalborg.
Tyvene brød en hængelås op og stjal flere kasser julepynt samt en Bosch skruemaskine og en Bosch slagboremaskine.
Læs også: