Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 23. november

Smykketyve på Kastetvej

Redaktion
Af Redaktion 23. november 2016

.

Mellem tirsdag eftermidag 22. november og natten til onsdag 23. november har tyve været på spil i en lejlighed på Kastetvej i Aalborg.
Tyvene er gået ind ad hoveddøren til opgangen, hvor kodelåsen ikke virkede. Derefter sparkede tyvene døren til lejligheden op.
Fra lejligheden fik de stjålet smykker af mærket Pilgrim samt et arvesmykke i form af en diamantring.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Tasketyve på spil i Gaden
Byturen lørdag aften 19. november endte ikke helt som planlagt for en 24-årig kvinde, der var på besøg i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Under et besøg på en bar i Gaden fik hun stjålet sit dankort, der efterfølgende blev brugt til at hæve et større kontant beløb.

Designertyveri i Aalborg
Mellem tirsdag morgen 15. november og tirsdag nat 22. november har tyve været på uanmeldt besøg i en villa på Væverens Sidevej i Aalborg.
Tyvene brød kældervinduet op og havde derved fri gang i resten af huset.
Gerningsmændene gik direkte efter PH-lampen og en møntsamling.
De forlod stedet ud ad terrassedøren.
Gem de dyre designermøbler væk fra vindueskarme og andet, så de ikke kan ses udefra.

Snydt for ekstra controller
Søndag 6. november flyttede en 24-årig mand fra Nibe penge over til en bruger på DBA i bytte for en Playstation 4 controller.
Pengene blev sendt, men controlleren blev aldrig modtaget.
Han må nu nøjes med at spille Rocket League alene.

Tyveri på nettet
Brug din sunde fornuft.
Mød så vidt muligt sælger på vedkommendes privatadresse.
Betal med PayPal, hvis varen skal sendes med posten. Du er dermed automatisk dækket af PayPals Køberbeskyttelse.
Kig efter Nem-ID validering på DBA