Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 17. november
.
Fuld mand ved Burger King
Vagtcentralen modtog natten til torsdag 17. november en anmeldelse om en stærkt beruset mand ved Burger King på Østerågade i Aalborg.
Anmelder frygtede, at manden ikke kunne tage vare på sig selv.
En patrulje blev sendt til stedet og fik kørt den 53-årige beruser hjem for at sove branderten ud.
Narkoman bag rattet
En bil blev onsdag aften 16. november standset til rutinekontrol på Testrupvej i Aalestrup.
Føreren af bilen blev straks skønnet narkopåvirket, da den ene pupil var betydeligt større end den anden, og han havde svært ved at holde hænderne i ro.
Da det ikke var muligt at få fat i et narkometer, blev han taget med på Himmerland Sygehus for at få taget en blodprøve.
Æbletyv i villa
I løbet af onsdagen 16. november har en tyv været på uanmeldt besøg i en villa på Henrik Stampes Vej i Vodskov.
Tyven brød ind i villaen igennem stuevinduet og fortsatte direkte til kontoret, hvor der blev taget en iPad med lader og en Macbook Pro med mus og lader.
Læs også: