Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 25. oktober

Patruljers udrykning til et indbrud skræmte en bilist uden kørekort

Redaktion
Af Redaktion 25. oktober 2016

.

Patruljerne kørte den 251016 omkring midnat ud til et indbrud i en virksomhed på Fristrupvej i Aabybro, hvor overvågningsbilleder havde vist 2 hætteklæde tyve.
Tyvene havde skaffet sig adgang til virksomheden via en terrassedør til et kontor og stjålet 2 stk. Ellipse – kopi designerlamper. Da politiet nåede frem, var fuglene fløjet.
Samtidig med dette observerer patruljerne en personbil, der bliver ført med meget stor hastighed. Flere af patruljerne forsøger at indkredse køretøjet, og finder køretøjet, der er forulykket i krydset ved Omfartsvejen/Søkærvej. I bilen finder patruljen en pung indeholdende bl.a. ID-papirer.
Det viser sig efterfølgende, at føreren af den forulykkede bil intet har med indbruddet i virksomheden at gøre.
Da føreren får øje på politiet, kommer han lynhurtigt i tanke om, at han ikke har noget kørekort, så han når til den konklusion, at han hellere må se at komme væk.
Der skete ingen personskade ved uheldet. Og pungen med de personlige oplysninger, har føreren fået tilbage.
Hvis du ved noget om indbruddet – eller tilbydes hælervarer – så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Indbrud i villa designer ting stjålet
Tyve begik den 241016 i tidsrummet kl. 0830 kl. 1510 indbrud i en villa på Følfodvej i Vodskov.
Tyvene kom ind via et soveværelsesvindue hvor de havde haft deres færden i hele villaen, hvor skuffer og skabe var åbnede og gennemrodede.
Tyvene stjal en spisebordslampe Koglen i kobber, en Bella hvilestol, en knivblok med Global-knive samt et rødt rundt smykkeskrin med diverse smykker.
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Mærkning af dine værdigenstande gør det svært for tyven at sælge dem.
Læs mere: http://www.dkr.dk/m%C3%A6rkning-af-ting #politidk

Værktøj stjålet fra containere
Tyve stjal i perioden 211016 231016 værktøj fra 3 containere, der stod på en byggeplads på Over Bækken i Støvring.
Tyvene skar låsene op til de 3 containere og stjal diverse værktøj.
Fra samme byggeplads blev der fra en skibscontainer med containerlock stjålet 750 m 5×6 PVIK-J kobberkabel, 600 m 5×2,5 PVIK-J kobberkabel, en rillefræser m/støvsuger samt en DeWallt batteriboremaskine.
Hvis du ved noget, eller tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Tyveri fra personbil

Ejeren af en sort Audi A6, kunne konstaterede at tyve havde stjålet 4 alufælge med dæk, mrk. Pirelli 19, medens køretøjet stod parkeret på Prinsessegade i Nørresundby i tidsrummet 231016 241016.
Ejeren af en Mercedes Benz CLS fandt sin bil, der holdt parkeret på Fredrikstadvej i Aalborg, med en siderude knust. Det viste sig, at tyve i tidsrummet 221016 231016 havde stjålet en jakke, solbriller af mrk. RayBan, en kortholder med diverse kreditkort, en IPad og høretelefoner.
Indbrud i din bil
I 2015 blev der anmeldt 19.954 indbrud i person-, last- eller varebiler. Der er altså større risiko for, at du får indbrud i bilen, end for at bilen bliver stjålet.
 Du kan sikre din bil mod indbrud med enkle midler:
Fjern altid tændingsnøglen – også når du forlader bilen et øjeblik på tankstationen eller ved børnehaven
Luk og lås alle døre
Fjern mobiltelefonen og GPS-enheden fra forruden
Tag alle værdigenstande med, når du forlader bilen, eller lås dem inde i bagagerummet
Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude og soltaget
Lås benzindækslet
Parker på befærdede steder med god belysning.

Service overfor ældre medborgere
Patruljerne ydede service overfor 2 ældre medborgere i døgnet, der gik.
I de tidlige morgentimer sørgede patruljen for, at en ældre dement dame med meget lidt tøj på og uden sko, kom hjem til sin lejlighed på Fridtjof Nansens Vej, ligesom der blev taget kontakt til hjemmeplejen.
Tidligere på døgnet hjalp de en ældre gangbesværet herre iført sutsko hjem til sin lejlighed på Jakob Skomager Vej i Aalborg og sørgede for, at der blev skabt kontakt til familien.