Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 2. september

Smykketyveri på åben gade

Redaktion
Af Redaktion 3. september 2016

.

Et ældre ægtepar var på vej ned til en guldsmed for at få vurderet smykker, da de blev udsat for tasketyveri.

Smykkerne befandt sig i en pose i en taske, som var væk, da de nåede guldsmeden.

Tyveriet er sket 1. september mellem klokken 10 og 11 på Hobrovej i Aalborg.

Undgå tricktyveri
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved f.eks. indkøb.
Vær skeptisk overfor ukendte personer, der henvender sig – både hjemme og på gaden.
Hold pungen tæt til kroppen.

Beruset mand ved kassen
Vagtcentralen modtog fredag formiddag 2. september en anmeldelse om en fuld mand, der sov ved kasselinjen i Rema i Svenstrup.

En patrulje blev sendt til stedet og fik kontakt med manden. Patruljen kørte ham hjem.

Elektroniktyveri fra villa
En Sonar-højtaler, en kikkert, en Playstation 3 og en bærbar computer.

Dét blev udbyttet for tyve, da de i løbet af mandagen 22. august tømte en villa i Aabybro. Gerningsmændene kom ind igennem hoveddøren, der var efterladt ulåst af håndværkere.

Det er kun tyveri og ikke indbrud, hvis du glemmer at aflåse dit hjem.

Rullestillads stjålet
Onsdag formiddag 31. august var tyve i gang på Hjørringvej i Nørresundby. Her har tyvene stjålet et rullestillads, som stod på stien ved siden af villakvarteret.