Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 29. august

Bytur ødelagt taske og tegnebog stjålet

Redaktion
Af Redaktion 29. august 2016

.

En 29-årig kvinde fra Nordjylland fik en irriterende afslutning på en tur i Jomfru Ane Gade i Aalborg i weekenden.

Tidligt om morgenen, 28. august, mellem kl. 04.00 og 04.30 fik kvinden desværre fra en restauration i festgaden stjålet sin sorte taske. I tasken lå der blandt andet tegnebog, solbriller af mærket Ray Ban og diverse kosmetik-artikler.

Søvnige ballademagere
En patrulje blev 28. august, omkring kl. 23.00, kaldt ud til en adresse i det østlige Aalborg.

Angiveligt skulle der var optræk til ballade, idet der ifølge anmeldelsen skulle være påstået noget tumult på adressen.

Patruljen på stedet kunne imidlertid konstatere, at personerne i lejligheden nu lå og sov og da patruljen havde sikret sig, at alle kunne tage vare på sig selv, forlod den stedet.

Nummerplader stjålet fra Yaris
Det var et træls syn, der mødte en nordjysk bilejer, da han søndag eftermiddag vil hente sin bil, der holdt parkeret ved Lystbådehavnen på Skydebanevej i Aalborg.

Ukendte gerningsmand havde nemlig stjålet begge nummerplader fra hans bil, en mørkeblå Toyota Yaris.

Tyveriet af nummerpladerne er sket på et tidspunkt mellem torsdag 25. august om formiddagen og søndag 28. august om eftermiddagen

I løbet af fredag 26. august skete et tilsvarende tyveri Frederikshavn. Den forreste nummerplade var fjernet fra en Peugeout 308, der holdt parkeret på Knivholdtvej.

Du kan minimere risiko for tyveri ved at fastgøre dine nummerplader; se hvordan på skat.dk – det blev i øvrigt lovpligtig fra 15. november 2015 at fastgøre nummerplader.

Knallert stjålet
En lille knallert af mærket PGO er stjålet fra Solkrogen i Aars.

Tyveriet er sket mellem 26. og 28. august.

79-årig fik stjålet kontokort
En 79-årig kvinde fra Nordjylland fik mandag formiddag 29. august, cirka kl. 09.30, stjålet sin tegnebog.

Tyveriet er sket på Østergade i Nørresundby, mens kvinden var inde for at handle i forskellige butikker.

I tegnebogen var der blandt andet et hævekort og andre personlige kort.

Tip til at undgå tyveri
Vær ekstra opmærksom i situationer med mange mennesker. Fx når du skal ind eller ud af bussen eller toget.
Gem pung og nøgler i en lukket lomme og ikke i baglommen.
Undgå at have mange penge i din taske eller pung.
Tag kun de hævekort med, du skal bruge.
Hold altid hånden for, når du indtaster din kode til Dankort.
Gå med din taske over skulderen i stedet for i hånden.