Alarm 112
Uddrag af døgnrapporten 10. august
.
Aalborg Varevognskørsel med frakendt kørekort
En varevogn blev onsdag nat 10. august, klokken lidt i to, stoppet på Sønder Trandersvej i Gug af en patruljebil.
Under rutinekontrollen kunne den 22-årige mand ikke fremvise kørekort, fordi han havde glemt det derhjemme. En undersøgelse viste dog, at manden havde fået frakendt kørekortet tidligere.
Bilisten blev sigtet for kørsel uden kørekort.
Aalborg Mobiltyveri i Gaden
En tasketyv har natten til søndag 7. august været i gang på en bar i Jomfru Ane Gade i Aalborg. En 21-årig kvinde har fået stjålet sin iPhone 6, som lå i hendes taske.
Gode råd imod tasketyveri
Pas godt på din taske, når du går i byen. Læg den aldrig fra dig.
Hold godt øje med din taske og mobil, når du er i byen.
Pas godt på dine værdigenstande, når du går i byen.
Aalborg Sliktyv i Netto
Onsdag 3. august var en sliktyv på spil i Netto på Vesterbro i Aalborg. Tyven forsøgte at stjæle 10 poser slik og derefter flygte ned ad Kastetvej, men blev stoppet af en 21-årig mand, som anmeldte tyven.
Slikket blev leveret tilbage til butikken og den 52-årige tyv blev sigtet for butikstyveri.
Hobro Hjul stjålet
To forhjul er blevet stjålet fra en Ford Fiesta hos Langer og Biler i Hobro. Tyven forsøgte forgæves også at afmontere baghjulene, men måtte give op, og kørte derefter væk i en Ford Ka.
Hændelsen skete mandag 8. august mellem klokken 22 og 23.
Arden Pengeskab brudt op
Tyve har mellem lørdag 6. august og onsdag 10. august været i gang i en villa på Bymarken i Arden. De er kommet ind igennem køkkenvinduet og har derefter kunne rode huset igennem. Tyvene har gennemrodet skabe og skuffer og brudt et pengeskab op.
De forlod stedet igennem terrassedøren.
Har du set noget? Kontakt da Nordjyllands Politi på 114.
Støvring Indbrud i Passat
En bilradio og en integreret GPS blev udbyttet for tyve, da de natten til onsdag 10. august begik indbrud i en bil på Søndervang i Støvring.
Tyvene smadrede sideruden på bilen, og fik derefter fri adgang til bilen.
Læs om gode råd til hvordan du sikrer din bil bedst mod indbrud her.
Husk altid at låse din bil og tage alle værdigenstande med, når du forlader den.
Aalborg Miljøbevidste tyve
Center for døvblindhed og Høretab kunne tirsdag 9. august anmelde, at tre af deres solceller på taget er blevet stjålet. Tyveriet er sket mellem 1. februar og tirsdag 9. august.
Har du set noget, eller bliver du tilbudt solceller, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.
Læs også: