Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 27. juli

Aalborg Hash og joints fundet på unge mænd

Redaktion
Af Redaktion 27. juli 2016

.

En 25-årig mand blev natten til onsdag 27. juli standset af en patrulje på Synergivej i Aalborg. Manden blev visiteret, og han havde hash på sig
Samme nat og sted blev en anden ung mand også stoppet under et rutine-tjek. Den 22-årige mand blev visiteret, og der blev fundet en joint i en pillepakke.

Vadum Pigecykel stjålet
I løbet af tirsdagen 26. juli er en cykel blevet stjålet på Ulrik Birchs Vej i Vadum. Cyklen er en rød Puch Sweet pigecykel. Stelnummer er ukendt.
Husk, at du kan tjekke stelnummer via vores politi-app til Android, iOS og Windows phone

Aalborg Spirituskørsel på knallert
Tirsdag aften 26. juli stoppede en patrulje en knallert på Øster Uttrup Vej i Aalborg, fordi den fik mistanke om spiritus-kørsel Den 44-årige mand blev anholdt, og en blodprøve bekræftede mistanken.

Terndrup Snydt for Skanderborg-billetter
En 32-årig mand betalte søndag 17. juli for billetter til Skanderborg Festival via en mobilbetaling. Anmelder har dog aldrig modtaget billetterne.
Gode råd imod bedrageri ved handel
Brug din sunde fornuft. Er prisen for god til at være sand? Så er den det nok.
Mød så vidt muligt sælger på vedkommendes privatadresse
Betal med Paypal, hvis muligt Derved er du beskyttet af Paypals Køberbeskyttelse.
Hvis du har mistanke om at være blevet snydt, anmeld da sagen til politiet.

Aalborg Indbrud i villa
Et vindue er i perioden mellem lørdag 23. juli og onsdag 27. juli blevet brudt op, og brugt som indgang for tyve på Magnoliavej i Aalborg. Tyvene kom ind igennem soveværelsesvinduet og har gennemrodet hele huset.