Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 22. juli

Aalborg Gav fingeren til politiet

Redaktion
Af Redaktion 22. juli 2016

.

Natten til fredag 22. juli valgte en cyklist at give fingeren til en patruljebil, der holdt ved Borgergade i Aalborg. Den unge mand blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Brønderslev og Aalborg Høj musik og gademusikanter
En patrulje blev natten til fredag, omkring kl. 1, kaldt ud til Olufsgade i Brønderslev grundet høj musik. Anmelder havde forsøgt at få en fest til at skrue nedUden held.
Patruljen fik dog dæmpet musikken.
Torsdag aften modtog politiet en anmeldelse om en gademusikant på Bispensgade i Aalborg. Musikkanten havde stået hele dagen og spillet de samme tre melodier personen blev bortvist fra stedet.

Nørresundby Computer stjålet i tog
Imellem kl. 12.15 og kl. 13 onsdag 20. juli blev en ung mand udsat for tasketyveri i et tog. Manden skulle fra Lindholm Station til Sindal Station og havde medbragt sin taske med en bærbar computer i. Da anmelder ville stå af i Sindal opdagede han, at tasken var væk.

Aalborg Narkopåvirket bilist havde kniv og peberspray
Fredag nat 22. juli kl.2 stoppede en patrulje en bil på Vestre Havnepromenade i Aalborg grundet mistanke om kørsel i påvirket tilstand. Den unge mand blev testet positiv for kokain.
Under ransagningen af den sigtedes bil blev der samtidig fundet en peberspray, et baseballbat, to knive og en hardballpistol, hvilket også udløste en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse
Manden blev anholdt og bragt med tilbage på stationen.

Aalborg Fuld mand på stjålet cykel
En cyklist blev fredag 22. juli omkring klokken halv to stoppet af en patrulje grundet mistanke om spirituskørsel. Den sigtede var stærkt beruset og var ude af stand til at køre lige. Cyklen, som manden kørte på, var samtidig blevet stjålet tidligere på aftenen, oplyste han til politiet.
Den sigtede fik lov at tilbringe resten af natten i detentionen.
Kender du til bødetaksterne for at køre beruset på cykel? De kan findes her

Aalborg Øst Feriehygge
Politiet i Aalborg fik fredag 22. juli omkring midnat et tip fra en borger omkring støjende unge på Saltumvej i Aalborg Øst. En patruljebil blev sendt af sted, men konstaterede ingen uro eller støj blot almindelig feriehygge blandt de unge mennesker.
Vidste du, at du kan tippe politiet igennem den officielle Politi-app til iPhone, Android og Windows Phone?

Vestbjerg Tyv gik efter computere
I perioden mellem mandag d.18 juli og torsdag d.21 juli, har der været indbrud i en villa på Lupinvej i Vestbjerg. Tyven er kommet ind igennem et opbrudt vindue og har bla. stjålet 6-800, euro, to bærbare computere af mærket ASUS samt endnu en bærbar af mærket Lenovo.
Tyven forsvandt igen ud af havedøren.
Aalborg Øst Nummerplade stjålet
På Skallerupvej i Aalborg Øst er der i perioden mellem onsdag formiddag 20. juli og torsdag aften, blevet stjålet en nummerplade.
Nummerpladen er blevet taget bag fra en Hyundai i30.
Brønderslev Husk: Beskyt hovedet
En ung mand blev tirsdag aften 22.juli stoppet af politiet på sinknallert. Manden kørte på knallerten uden styrthjelm, hvilket er ulovligt. Personen fik en bøde.

Aalborg Tyveri af bilradio
I perioden mellem søndag d.17. juli og torsdag d.21 juli er der blevet stjålet en bilradio fra en bil i parkeringskælderen på Nybrogade i Aalborg. Gerningsmanden har på ukendt vis skaffet sig adgang til bilen og stjålet radioen samt brudt handskerummet op.

Nørager Wunderbaum stjålet fra tankstation
Natten til fredag 22. juli modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra Shell-tanken i Industriparken i Nørager. Tyven var inde i kiosken på tanken og stjal et Wunderbaum dufttræ. Gerningsmanden forsvandt derefter i bil.