Erhverv

Højere basisindtjening og fortsat faldende nedskrivninger

Øget konkurrencesituation presser indtjeningen

Redaktion
Af Redaktion 12. maj 2016

.
Danske Andelskassers Bank A/S, hvis filialer i daglig tale går under navnet Andels-kassen, kommer ud af første kvartal 2016 med et mindre underskud på 14 mio. kr. før skat. Kvartalsregnskabet viser en stigende basisindtjening, øget udlån sammenlignet med ultimo 2015 samt ikke mindst lavere nedskrivninger trods den fortsatte krise i dansk landbrug. Det mindre underskud skyldes hovedsageligt kraftigt faldende kurs-reguleringer, fortsat uro på de finansielle markeder og et generelt lavere renteniveau som følge af en stærkt øget konkurrencesituation. Dog betyder underskuddet, at banken samlet set betegner resultatet som ikke tilfredsstillende.

Danske Andelskassers Bank opnår i første kvartal 2016 et resultat før skat på
-14 mio. kr., hvilket først og fremmest skyldes en nedgang i bankens kursreguleringer med 54 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Resultatet er desuden påvirket af lavere gebyr- og provisionsindtægter som følge af lavere aktivitet på konvertering af realkreditlån set i forhold til den ekstraordinært høje aktivitet i begyndelsen af 2015.

Til den positive side viser resultatet en stigning i basisindtjeningen med 11 mio. kr. til 45 mio. kr. i første kvartal, hvilket blandt andet skyldes bankens to omfattende delindfriel-ser af den statslige hybride kernekapital ultimo 2015, som allerede har vist en positiv effekt ved at medvirke til højere nettorenter. Dertil kommer fortsat faldende nedskrivnin-ger.

Imidlertid betyder det samlede underskud, at banken betegner resultatet for 1. kvartal 2016 som ikke tilfredsstillende.

Trods stigende basisindtjening har Danske Andelskassers Bank oplevet en stærkt for-øget konkurrencesituation i første kvartal 2016, som har medført, at forventningerne til dels væksten i udlånsvolumen og dels renteniveauet på udlån ikke er blevet opfyldt.

Også andre faktorer har udfordret banken i årets første kvartal:

Den øgede konkurrence og uroen på finansmarkederne kombineret med et fortsat pres-set dansk landbrug og regeringens lavere forventninger til fremtidig vækst betyder, at vores renteindtægter og basisindtjening for 2016 kommer under pres i forhold til tidligere udmeldte forventninger, siger adm. direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Peder-sen, der som en konsekvens af dette nedjusterer forventningerne til årets basisindtjening fra 220 240 mio. kr. til 160 200 mio. kr.

Den adm. direktør understreger, at der med 160 200 mio. kr. er tale om et væsentligt højere niveau end basisindtjeningen for 2015, der landede på 129 mio. kr.

Ny strategi vil lønne sig på sigt

Banken er pt. i fuld gang med at implementere en ny strategi, hvor målet blandt andet er at øge bankens forretningsomfang. Jan Pedersen er således optimistisk i forhold til fremtiden:

Jeg synes, det er værd at fremhæve, at det alt andet lige er lykkedes os at øge vores basisindtjening med 11 mio. kr. i første kvartal, ligesom vi har forøget vores udlån med 1,5 % i forhold til 31. december 2015, hovedsageligt på grund af en stigning i udlånet til erhverv. Desværre er det på grund af det lave renteniveau på udlån ikke noget, der kan aflæses på bundlinjen endnu. Jeg betragter nedjusteringen af årets basisindtjening som det rigtige at gøre på nuværende tidspunkt, men det betyder på ingen måde, at vi blot læner os tilbage med hænderne i skødet. Tværtimod arbejder vi naturligvis ufortrø-dent videre med at optimere bankens processer og gennemføre vores nye strategi. Vi er sikre på, at det nok skal lønne sig på sigt.