Nyheder

Ny avanceret Ford Kuga

Kraftfuldt og økonomisk motorprogram

Redaktion
Af Redaktion 24. februar 2016

.
Selvfølgelig skal man tale til sin bil og ikke blot som et udslag af almindelig distraktion på farten – men tale så det rent faktisk bliver forstået af bilen. Det er blevet til virkelighed med tredje generation af Fords stemmestyrede infotainmentsystem. Kommandoer som jeg vil ha en kop kaffe, jeg skal tanke eller jeg skal bruge en parkeringsplads, vil automatisk aktivere SYNC 3-systemet til at søge efter cafeer, tankstationer eller parkeringspladser i nærheden, hvorefter føreren bliver ledt til den relevante lokalitet via bilens navigationssystem. Og for første gang kan man tale til sin bil på dansk, eftersom SYNC 3 er blevet udvidet med fem nye sprogvarianter, så systemet nu fungerer på i alt 14 forskellige, europæiske sprog.
Men man kan ikke blot tale til med den nye Kuga. Kuga fås nu også med en helt nyudviklet, økonomisk og bomstærk 1,5 liters dieselmotor. Fords aktive parkeringssystem er nu også blevet tilgængelig i Kuga, hvor også Active City Stop systemet har fået en opdatering. Active City Stop er et system som forhindrer kollisioner i tæt bytrafik.
Som én af Europas populæreste SUVer, har Fords designere været bevidste om at fastholde Kugaens visuelle udtryk, men har alligevel formået, at give den højbenede sports- og familiebil lidt mere kant. Den øverste trapezformede frontgrill er blevet større, mens den lave og lidt mindre grill indrammer nye og smallere LED forlygter.
Indenfor er der især lagt vægt på ergonomi og overskuelighed. Der er blevet færre knapper og kontakter og der er blevet mulighed for at vælge gearskifte ved det opvarmede læderrat. En ny elektronisk håndbremse har desuden skabt mere plads til opbevaring i midterkonsollen.

Motorprogrammet byder på to dieselmotorer og én benzinmotor i to forskellige konfigurationer. Den nye 1,5 liters TDCi dieselmotor yder 120 hk og præsterer over 22 km/l. Storebroren på 2,0 liter findes i to varianter, med henholdsvis forhjuls- og 4-hjulstræk og yder henholdsvis 150- og 180 hk. Brændstofforbruget tilsiger 21,2 km/l og 19,2 km/l ved almindelig blandet kørsel. Endelig er der også mulighed for at vælge en 1,5 liters EcoBoost benzinmotor med enten 120 hk eller 182 hk med henholdsvis forhjuls- og 4-hjulstræk. Den nye Kuga er også blevet udstyret med Fords dynamiske frontlys, som automatisk tilpasser oplysningen af vejen fra de nye bi-xenon forlygter efter bilens fart, styre-vinkel og afstand til forankørende.

Desuden byder den nye Kuga på:
Ford Intelligent All Wheel Drive, som automatisk tilpasser trækket på hvert enkelt af de fire hjul efter kørsel og vejens beskaffenhed. Kurve-kontrol, som griber ind og stabiliserer Kugaen, hvis den rammer en kurve med for høj fart. Torque Vectoring Control, som beriger køreoplevelsen på snoede veje.
Perpendicular Parking, som gør det muligt at bakke ind på en parkeringsplads uden hænder på rattet. En ny, opdateret version af Fords Active City Stop, som automatisk bremser bilen ved umiddelbar fare for kollision med en forankørende. Systemet fungerer nu ved hastigheder helt op til 50 Km/t. Ud over muligheden for at benytte nye stemmekommandoer på dansk – byder SYNC 3 på en re-designet, otte tommers farve touch-skærm med et interface meget lig mange smartphones. Priser på det danske marked foreligger ikke pt.
Palle Sund, sund2802@gmail.com, kilde: ford.dk