.
John Pedersen fra Jyske Bank Erhvervscenter Aalborg er blevet uddannet til eksportambassadør. Hans opgave bliver at fremme aalborgensiske firmaers internationale vækstmuligheder.
En lokal virksomhed har et fantastisk produkt, som den gerne vil sælge i andre lande, men hvordan skaffer man den risikovillige kredit, der skal til for at få produktet ud over rampen? Præcis det spørgsmål stiller massevis af små og mellemstore virksomheder, og nu er mange af dem kommet betydeligt tættere på svaret.
John Pedersen, Senior Relationship Manager hos Jyske Bank Erhvervscenter Aalborg, er blevet uddannet til eksportambassadør af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har han fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF.
Den nyuddannede eksportambassadør har store forventninger til sin nye rolle.
I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for mange aalborgensiske firmaers vækst. Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv mindre virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt element i lokalsamfundets økonomi, forklarer John Pedersen.
Han påpeger, at aalborgensiske virksomheder oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.
Læs også: