Sport

Kom til arrangement med verdens 2.bedste badmintonspiller

Af Jonas Sørig
Formand – Svenstrup Badminton Klub

Redaktion
Af Redaktion 9. december 2015

.

Kom med til arrangement med verdens 2.bedste badmintonspiller Jan Ø Jørgensen! 🙂

Kære nuværende/tidligere medlemmer, samt andre interesserede.

Det er med stor stolthed, at vi kan præsenterer verdensklasse badminton i Svenstrup badminton klub.
Jan Ø Jørgensen spiller lørdag d. 19. December kl 13.00, holdkamp i Kredsserien for sin klub Svenstrup Badminton Klub. Alle inviteres derfor ned i Svenstrup Skolehal, for at se Danmarks bedste badmintonspiller og verdens 2.bedste singlespiller i aktion. Jan ville både skulle spille en single og en double.
Inden holdkampen ville alle ungdomsspillere i Svenstrup Badminton Klub, få mulighed for at få lov at spille imod Jan Ø. Dette sker i tidsrummet 11.30-12.00. Efter holdkampen ville det være muligt at få en autograf, samt at få taget et billede sammen med Jan.

Program for den lørdag d.19.december:

11.30-12.00 – Mulighed for ungdomsspillerne i Svenstrup at spille imod Jan Ø.
12.00-13.00 – Opstilling af stole, opvarmning til holdkampen, mulighed for pressen til interview.
13.00-15.00 ca – Holdkamp – Svenstrup vs. Team Salling
efter holdkampen – Billeder, samt autograf skrivning

Vi håber på stor tilslutning, så vi kan lave en fed stemning i hallen. 🙂