Nyheder

Gode venner deler lederpris i GIF

Af Bruno Larsen

Redaktion
Af Redaktion 30. november 2015

.

Gudumholm IF’s fodboldafdeling kårer hvert år Årets Ungdomsleder.

Hæderen tilfalder en leder i ungdomsafdelingen, der har ydet en ekstraordinær og særlig indsats i 2015. Hæderen er uddelt siden 2004 og for første gang i prisens historie uddeles Spar Nords
Ungdomslederpris til et træner team.
Trænerteamet består af Frederik Kristensen og Mathias Nielsen. De to unge mænd får prisen fordi de i 2015 har ydet en ekstraordinær indsat ved træning af GIF´s U14 drengehold.
U14 holdet blev sammenlagt af to hold midt i sæsonen og truppen er derfor meget bred aldersmæssigt, men også niveaumæssigt. Det er lykkedes Frederik og Mathias at skabe et fælles hold, der har indtaget 11 mandsrækken med succes. At sammenlægge hold og specielt i denne aldersgruppen er en stor udfordring en udfordring de to trænere har løst med stor succes. Endvidere er Mathias og Frederik trænere på GIF´s sommerskole og har været med til at planlægge og gennemføre det store fodboldprogram i GIF’s idrætsuge. Herudover er Mathias og Frederik begge spillere på Gudumholm If´s første hold i Serie 4.

GIF’s fodboldformand, Lotte Baisgaard kunne overrække diplom, check og blomster fra Spar Nord til trænerteamet. Kåringen fandt sted i.f.m. GIF’s leder/trænerfest i Gudumholm klubhus.