Kultur

Kultur for alle i efterårsferien

Redaktion
Af Redaktion 7. oktober 2015

.
Den sidste weekend i efterårsferien præsenteres der et intens program på Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt på Søparken i Aabybro tre dage i træk byder man indenfor til sublime arrangementer for alle aldersgrupper.

Fredag den 16. oktober om aftenen lægges der ud med Irsk/skotsk koncert med indledende whiskysmagning. Det er det Irsk-Skotske fire mands band The Islanders der sørger for stemningen kommer helt op at ringe. Whiskysmagningen kan tilvælges og fem til seks skotske single malt whiskyer præsenteres af forsangeren i gruppen, Chic McLean.

Lørdag den 17. oktober om eftermiddagen, inviteres børn med forældre eller bedsteforældre til et helt unikt og højst underholdende show med artisten, gøgleren og bugtaleren Søren Brynjolf Sørens Safari Show hedder showet og ud over cirkusløjer vil børnene og deres ledsagere møde de to store talende aber Rango og Ludwig.

Weekenden sluttes søndag den 18. oktober med en senioreftermiddag med kaffe og kage og ikke mindst kendt underholdning med Erik Grip. Han vil synge mange af sine smukke sange fra de efterhånden mere end 20 plader han har udgivet. Der kan synges med og helt sikkert vil har fortælle baggrunden for sangene og hvorfor de er blevet en del af hans univers.

Så der er virkelig noget at glæde sig til for alle aldersgrupper i den sidste weekend i efterårsferien. Billetter kan købes på Kulturcentret i Aabybro eller på hjemmesiden www.mediecenter.dk