Kultur

Kom til børne-Rebildfesten i dag

Redaktion
Af Redaktion 3. juli 2015

.
RebildPorten afholder for første gang Børne-Rebildfest i dag fredag d. 3. juli fra 10.30-15.30.

Der er i skrivende stund 210 børn tilmeldt Børne-Rebildfesten, og vi forventer endnu flere. Til Børne-Rebildfesten gælder det om at slå Danmarksrekorder for børn, nogen mere skøre end andre.
Vi har 8 “rekordlande” som tæller Leos Legeland, Indianerland, Cowboyland, Vandland, Madland, Naturskolen, Rebildjagten og Gøglerne fra Stenild.
Her skal børnene prøve kræfter med Danmarksrekordforsøg der er inspireret af de forskellige “landes” titel.

Vi afholder Børne-Rebildfest for at gøre Rebildfesten mere lokalforankret – vi samarbejder bl.a. med de lokale SFO’er, skoler, naturskole, kulturskolen, musikskole, flere forskellige virksomheder (som bl.a. laver mad og drikke).
Vi har fået sponsorgaver fra 17 forskellige attraktioner osv. som vi uddeler til børnene når de slår en Danmarksrekord, samt ved tilfældig udtrækning.
Vi glæder og til en rekordsjov dag med masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Fra kl. 15.00 er forældre og andre interesserede inviteret til fællesspisning i det fri, hvor der vil være amerikansk inspireret mad på menuen. Der er desuden line dance på programmet, hvor der er mulighed for alle at få sig en svingom ved de smukke Rebild Bakker.

Jeg håber, at i vil komme og være med til vores rekordsjove dag 🙂

Find mere info her