Bud på bedre handicappolitik

.
Af Thomas Krog
Folketingskandidat for SF

Tillid, afbureaukratisering og retssikkerhed – bud på bedre handicappolitik
Mennesker med handicap er blevet ramt voldsomt at de besparelser, som har fulgt i kølvandet på den økonomiske krise.
Nu er krisen ovre, og der er i den grad brug for at rette op på forholdene for de mennesker, som hver dag skal leve med et handicap. Det handler ikke kun om flere penge til området. Mange ting kan gøres enklere. Blandet andet er der brug for mere tillid, som også giver mennesker med et handicap samme frihed som andre til at træffe valg om deres liv, så længe det ikke skader andre eller koster kommunen penge. Samtidig kan en tillidsreform spare en mængde kommunalt bureaukrati.
Ud fra myndighedernes emsige kontrol af ydelser efter serviceloven, skulle man tro, at mennesker med handicap er mere tilbøjelige til at snyde sig til en ekstra kørestol, end mennesker generelt er til at snyde en lille smule i skat.

Her er en række eksempler på, hvor mere tillid og øget fleksibilitet giver livsglæde og mindre bureaukrati:
– Fælles fleksibel hjælperordning til familier med børn med handicap. Jeg har tidligere sendt eksempler på, hvordan forskellige paragraffer betyder, at den samlede hjælp slet ikke udnyttes godt nok.
– Reglerne om merudgift. Der skal laves nogle faste takster på en række områder, og vi have mere tillid og mindre bureaukrati i udmålingerne.
– Ledsagerordning. Mere fleksibel mulighed for opsparing og brug af ledsagertimer over året. Ingen merudgift, men bedre ordning for brugerne og mindre bureaukrati for kommunerne.
– Afgrænsningscirkulæret. Pligten til at udlevere de hjælpemidler familier har brug for skal kun ligge ét sted kommunerne. Kampene mellem region og kommune forsvinder og borgerne får hurtigere den rette hjælp.
– Hjælpemidler generelt. Når det kan kræve sagsbehandling for 2.000 kroner at bevilge et gangstativ til 800 kroner, så er der noget galt. Der er brug for en mere smidig lovgivning omkring hjælpemidler. Samtidig skal loven tilpasses den nye velfærdsteknologi.
– Bilreglerne. Man skal have ret til at konvertere tilskuddet til køb af bil til en løbende kontantydelse. Herved undgås kommunalt bureaukrati med inddragelse i bilvalg m.v. Samtidig får personen selv øget selvbestemmelse med hensyn til bilvalg, om vedkommende vil købe en brugt bil, om man hellere vil leje/lease en bil eller at flere ved egen foranstaltning går sammen om at dele en bil.
– BPA-reglerne. Vi skal have faste takster, så kommunerne alene skal udmåle omfanget af hjælp. Faste takster pr time gør reglerne mere overskuelige for både mennesker med handicap og for kommunerne.

Retssikkerhed
Individets retssikkerhed over for systemet er et helt centralt emne. Kommuner bryder igen og igen de love, som Folketinget har vedtaget, og det er uden konsekvens for dem. De har det incitament, at de kan tjene penge på at bryde loven, og individet er magtesløst, fordi ankesystemet ikke tilgodeser den enkelte borger. Det er kun de stærkeste, der har overskud til at føre sagerne gennem ankesystemet i de mange måneder det varer.

Selv når borgeren vinder sin ankesag, står vedkommende tilbage som taber, og kommunen, som har brudt loven, står tilbage med en økonomisk belønning for sit lovbrud.
Det er en retstilstand, som ikke ville blive accepteret på noget andet område, end over for samfundets svage grupper. En person med ALS vil aldrig kunne bruge ankesystemet til noget som helst. Når ankesystemet otte måneder senere giver borgeren ret i sin klage, har behovet enten ændret sig fordi sygdommen er forværret – eller også er borgeren død.
Hurtigere sagsbehandlingstider i ankesystemet kræver flere ressourcer.
– Der skal være langt bedre mulighed for opsættende virkning i ankesager.
– En mere aktiv vejledning fra Ankestyrelsen til kommuner, hvor der er generelle problemer, kan tage problemer i opløbet og forebygge ankesager.
– Stop for kommunal genbehandling af egne afgørelser, inden de skal i ankesystemet, fordi det trækker sagerne i langdrag.
– Krav om at kommuner skal betale sagsomkostninger for både klager og ankesystem i de sager kommunerne taber.
Det er fem konkrete forslag, som på hver sin måde giver forbedringer af retssikkerheden for mennesker med handicap.