.
Af Bent Skovgaard Olsen
Sdr. Kirkevej 4
9520 Skørping
Byrådsmedlem Rebild kommune
Enhedslisten
Relativt ubemærket har regeringen på Enhedslistens initiativ oprettet en 5 mia. kr. stor pengetank, der skal understøtte energibesparelser i det danske samfund. Det gælder energibesparelser indenfor erhvervslivet, den almene boligsektor og offentlige institutioner fx gymnasier.
Den Grønne Investeringsfond er også udformet, så private boligejere kan få billige lån til energibesparelser, solceller mm. Fremover kan energiselskaber supplere rådgivning om energibesparelser med konkrete tilbud om billig lånefinansiering.
Enhedslisten forventer at det vil åbne for forskellige modeller. Det kan være, at boligejeren bruger besparelsen i energiforbruget til at afbetale lånet. Energiregningen vil være uændret indtil lånet er afviklet, herefter vil besparelsen komme boligejeren til gode når energiregningen falder.
Derfor er der ikke længere nogen grund til at bruge skattefinansierede midler til den private boligsektors energibesparende investeringer.
Kritikpunkter af håndværkerfradraget:
Fradrag udnyttes primært af de høje indkomster og de 1,6 mia. kr. årligt, som ordningen koster, betales af de øvrige skatteydere. Det svarer til, at hovedparten af husstande, som alene betaler bundskat, skal af med 425 kr. mere i årlig skat.
Kun 5,4 % af fradraget går til personer med indkomster under 200.000 kr.
Kun 5 % af ordningen går til rengøring og børnepasning. Dette behov kan dækkes på andre måder.
Fradraget bruges også til sommerhuse i udlandet det giver ikke danske arbejdspladser.
Det er en myte, at fradraget er effektiv mod sort arbejde (dokumenteret af Rockwool Fonden).
Det er en myte, at fradraget skaber 5.000 jobs. Ifølge skatteministeriet skabes højest 1.000 jobs. En statsstøtte på 1,6 mio. kr. pr. job er væsentligt dyrere end andre tiltag. Vi får normalt 3 gange så mange jobs for de samme penge.
Ledigheden i byggeriet er i dag væsentligt lavere end da ordningen blev indført.
![]()
Læs også: